Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irans ambassade: Mærsk skylder iranske selskaber penge

Den iranske ambassade i Danmark oplyser, at Mærsk skylder penge til iranske selskaber, og at det er årsagen til, at fragtskibet Mærsk Tigris bliver tilbageholdt af de iranske myndigheder.

Den iranske ambassade i Danmark oplyser, at Mærsk skylder penge til iranske selskaber, og at det er årsagen til, at fragtskibet Mærsk Tigris bliver tilbageholdt af de iranske myndigheder.
Den iranske ambassade i Danmark oplyser, at Mærsk skylder penge til iranske selskaber, og at det er årsagen til, at fragtskibet Mærsk Tigris bliver tilbageholdt af de iranske myndigheder.

Fragtskibet Mærsk Tigris holdes tilbage af de iranske myndigheder, fordi Mærsk skylder iranske selskaber penge.

Det hævder den iranske ambassade i København i en pressemeddelelse.

»Beslaglæggelsen af skibet 28. april 2015 var baseret på en retskendelse i forbindelse med private søgsmål om gæld til iranske virksomheder,« skriver ambassaden i udtalelsen.

Ifølge den iranske ambassade har den danske ambassade i Teheran været »holdt ajour« om problemstillingen i en længere periode.

Ambassaden oplyser også, at skibet vil blive frigivet og kan sejle videre, når Mærsk Shipping har indfriet gælden.

Ambassaden fastslår samtidig, at der ikke ligger noget politisk motiv bag tilbageholdelsen.

Tidligere onsdag aften fortalte Mærsk, at selskabet stadig ikke klar over, hvorfor fragtskibet Mærsk Tigris tilbageholdes, men der kan være tale om et uindfriet lastekrav fra de iranske myndigheder over for Mærsk.

Selskabet oplyser, at man ikke har kommentarer til den iranske ambassade oplysninger.

Pressemedarbejder hos Marsk Line Michael Christian Storgaard oplyste til Berlingske Nyhedsbureau, at Mærsk endnu ikke klar over, hvad kravet består af, og hvorfor skibet tilbageholdes, men at kravet kunne handle om, at selskabet havde uafklaret gæld.

Mærsk Tigris kom angiveligt i problemer på sin vej gennem Hormuzstrædet, som leder ind til Den Persiske Golf, da iranske myndigheder mente, at skibet befandt sig ulovligt på Irans territorialfarvand. De beslaglagde fragtskibet efter at have affyret varselsskud. Nu ser det ud til, at de iranske myndigheder har ændret forklaring om tilbageholdelsen af skibet, hvis 24 besætningsmedlemmer kommer fra Østeuropa og Asien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.