Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iran spænder ben for olielandes plan for fast produktion

Saudi-Arabien kræver, at alle Opec-lande tilslutter sig aftale om olieproduktion, og derfor er aftale udskudt.

En plan blandt de olieproducerende Opec-lande, om at låse niveauet for olieproduktionen indtil oktober, er udskudt.

Det skyldes, at Iran ikke vil deltage i forhandlingerne, slår Saudi-Arabien fast på et møde i organisationen søndag aften i Qatar.

På mødet mellem de 15 medlemslande i Organisationen af Olieeksporterende Lande skulle landene forsøge at styre olieprisen ved at aftale kvoter og på den måde regulere olieprisen.

Altså en fælles aftale om, hvor mange tønder olie det enkelte land må producere og sælge.

Forud for mødet skal der ifølge flere internationale medier ligge et forslag på bordet om at fastfryse olieproduktionen frem til oktober. Udgangspunktet skal være produktionsniveauet i januar.

Forslaget ser ud til at være støttet af lande som Rusland, Venezuela og Qatar. Også verdens største olieproducent, Saudi-Arabien, er med på idéen, men kun hvis alle andre bakker op om forslaget.

Saudi-Arabien har krævet, at alle Opec-lande tilslutter sig aftalen om at sætte et fast niveau for produktionen.

Iran havde på forhånd meldt, at landet ikke ville sende forhandlere til mødet i Doha. Søndag aften udsatte man derfor beslutningen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.