Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iran og Saudi-Arabien er nu et skridt tættere på krig

Iran og Saudi-Arabien har bekriget hinanden i årevis, men altid via regionale grupperinger. Med henrettelsen af ayatollah Nimr og afbrændingen af ambassaden i Teheran, træder landene et skridt nærmere en direkte konfrontation.

Natten til søndag satte vrede demonstranter ild til Saudi-Arabiens ambassade i Teheran. Urolighederne skyldes, at Saudi-Arabien har halshugget 47 dømte terrorister, heriblandt den shiamuslimske lærde Nimr al-Nimr, som blev anholdt i 2012 og var en kendt kritiker af det saudiarabiske styre. Foto: Mohammad Reza Nadimi
Natten til søndag satte vrede demonstranter ild til Saudi-Arabiens ambassade i Teheran. Urolighederne skyldes, at Saudi-Arabien har halshugget 47 dømte terrorister, heriblandt den shiamuslimske lærde Nimr al-Nimr, som blev anholdt i 2012 og var en kendt kritiker af det saudiarabiske styre. Foto: Mohammad Reza Nadimi

JERUSALEM: Magtkampen og det religiøse jalousidrama mellem Iran og Saudi-Arabien, har nået en ny fase.

Landene er ikke i åben krig, men de mange regionale konflikter, som parterne er involveret i, tilsat begge landes ønske om at dominere, har gjort forholdet mellem de to parter, så anspændt, at de konstant befinder sig på tærsklen til en meget farlig udvikling. Iran og Saudi-Arabien presser på skift hinanden med nye tiltag eller krigshandlinger.

Sådan var det også lørdag morgen, da den shiamuslimske ayatollah Nimr al-Nimr blev henrettet i Saudi-arabien sammen med 46 andre. De saudiske myndigheder vidste præcis, hvilken symbolværdi Nimr al-Nimr havde for Iran. De havde hørt Irans gentagne advarsler efter hans dødsdom om, at en eventuel henrettelse ville få følger. Og det saudiske regime havde uden tvivl allerede forberedt sig på, at ambassaden i Teheran ville blive angrebet af det iranske styres håndlangere på dagen for henrettelsen.

Set fra Saudi-Arabien var henrettelsen af Nimr al-Nimr en direkte besked til præstestyret om, at shiamuslimske prædikanter som al-Nimr vil blive mødt med hård hånd, hvis de tages i at agere Irans forlængede arm i regionen. Saudi-Arabien vil ikke tolerere, at Iran-venlige, shia-muslimske prædikanter forsøger at destabilisere sunnimuslimske stater indefra. Saudi-Arabien fører i forvejen krig mod Iran-støttede eller Iran-venlige oprørsgrupper i Bahrain og Yemen.

Iransk fremgang

Samtidig er Saudi-Arabien dybt frustreret over Irans rolle ved den syriske præsident, Bashar al-Assads, side, og siden atomaftalen mellem Iran og 5-plus-1 landene blev indgået i løbet af sommeren 2015, har Saudi-Arabien følt, at mange års venskab med Vesten risikerer at blive skrottet, fordi de samme vestlige lande nu hellere vil handle med Iran.

Det er derfor, at Saudi-Arabien i midten af december tog initiativ til oprettelsen af en islamisk koalition til bekæmpelse af terror, vel at mærke uden at invitere Iran og Irak. Og det er derfor, at Saudi-Arabien skyder 2016 ind med henrettelsen af en af de fanger, der havde allerstørst symbolværdi for Iran.

Kort sagt, føler Saudi-Arabien, at det iranske præstestyre er i færd kaste en løkke om halsen på regionale saudiske interesser, og i sidste ende måske endda kongedømmet selv.

Iran har det på samme måde – eller rettere: Iran har haft det på samme måde i årevis. Regionen har været domineret af sunnimuslimske lande, med Saudi-arabien i spidsen som Vestens foretrukne fundamentalist. Men med en ihærdig og målrettet iransk indsats i Irak, Libanon, Syrien og til dels Bahrain og Yemen, har Iran bragt sig selv i den regionale førertrøje.

Eksport af præstestyrets fundamentalisme til shiamuslimske grupper i hele regionen har betalt sig, og atomaftalen tolkes i Iran som tegn på, at verden endelig har erkendt, at Iran er en regional størrelse, man hverken kan eller bør gå komme uden om.

Magtkampen er samtidig gennemsyret af religiøs retorik og dyrkelse af den historiske splittelse mellem shia- og sunnimuslimer. Tegninger, hvor al-Nimrs hoved ses spiddet på den saudiske konges spyd i en moderne version af den forhadte kalif Yezids forfølgelse af shiaislams største historiske helte, sørger for, at konflikten holdes oppe på religiøs doping.

Den samme retorik høres fra de shiamuslimske militser i Irak, fra Hizbollah i Libanon og Syrien, fra Houthi-bevægelsen i Yemen og med omvendt fortegn fra alle de grupper, som Saudi-Arabien aktivt støtter for at nå mest mulig indflydelse i regionen og på islam.

I øjeblikket er det fortrinsvis krigene i Syrien og Yemen, der er med til at afholde både Iran og Saudi-Arabien fra at kaste sig ud i en mere direkte konfrontation. Begge parter har hensyn at tage til økonomi og de interne politiske forhold. Især er Iran ivrig for at vise, at man fra dele af præstestyrets side fordømmer angrebene på ambassaden og konsulatet, mens andre dele af præstestyret sender demonstranterne på gaden. Man ønsker ikke at overgå Saudi-Arabien i ekstremisme netop nu, hvor krigen i Syrien er begyndt at veje til Assads fordel, og hvor forhandlinger om landets fremtid står til at blive genoptaget.

Med de fornyede spændinger bliver forhandlingerne endnu vanskeligere, og henrettelsen af al-Nimr bliver med stor sandsynlighed ikke den sidste optrapning, som regionen kommer til at opleve i 2016.

Iran tror på, at landets interesser kan bevares i Syrien via krig og forhandlinger. Saudi-Arabien er meget mere usikker på sin indflydelse i den sag og kæmper en bitter kamp for at forhindre Iran i at bevare sin indflydelse i endnu et mellemøstligt land.

Men begge landes fremtidige ageren over for hinanden afhænger i bredt omfang af resultaterne i de regionale krige, som de begge er dybt involveret i. En åbenlys sejr til den ene part, vil få den anden til at reagere. På samme måde som al-Nimr blev henrettet, fordi det nu var et af de kort, saudierne havde på hånden til at opveje de seneste iranske vindinger. Især i Syrienkrigen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.