Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iran øger støtte til Hamas efter krise

Hamas-leder siger, at Iran er den vigtigste støttepille for den islamistiske gruppe.

Yahya al-Sinwar.
Yahya al-Sinwar.

Lederen af den islamistiske Hamas-bevægelse i Gazastriben siger, at det er takket være iransk støtte, at den palæstinensiske gruppe har kunnet øge sin militære kapacitet.

»Iran er den vigtigste støttepille for Hamas, siger Yahya al-Sinwar og henviser til den militære fløj i bevægelsen, Ezzedine al-Qassam-brigaderne.«

Hamas fik både økonomisk og militær støtte fra Iran i en årrække.

Men som følge af uenighed omkring den syriske borgerkrig er støtten blevet reduceret i de senere år, mens Iran har støttet præsident Bashar al-Assad i Syrien. Ham har Hamas modsat vendt sig imod, da han brutalt skjulte en opstand.

»Nu er situationen ved at blive genoprettet,« siger Yahya al-Sinwar ved et sjældent møde med en gruppe journalister mandag.

Den 56-årige leder har stået i spidsen for Hamas siden februar. Han presser ifølge iagttagere på for at få gruppens militære fløj til at dominere den politiske fløj.

Tidligere var Yahya al-Sinwar øverstbefalende i den militære fløj af Hamas. Han har årtiers erfaring med efterretningsarbejde. Han har ry for at være en stærk tilhænger af militær kamp mod Israel.

Han slår fast, at Hamas ikke ønsker krig, men pointerer, at den islamistiske bevægelse alligevel ruster sig til væbnet konflikt.

»Hver dag bygger vi raketter og fortsætter den militære træning,« siger Yahya al-Sinwar.

Han hævder, at tusindvis af mennesker arbejder dag og nat på at forberede sig på den næste konflikt med Israel.

Hamas har haft kontrollen over Gazastriben siden 2007. Da forlod den mere sekulære og moderate palæstinensiske Fatah-bevægelse området og har siden kun styret den israelskbesatte Vestbred.

Hamas opfattes som en terrorbevægelse af USA og EU. Gruppen har udkæmpet tre krige med israelerne siden 2008 - den seneste i 2014.

Der har været gjort mange forsøg på at forsone Hamas og Fatah, der ledes af den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas. De har alle slået fejl.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.