Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iran holder repræsentanter væk fra stormøde om oliepris

Der vil ikke være nogle iranske repræsentanter ved det store Opec-møde, hvor olieprisen sendes op eller ned.

Iran sender ikke repræsentanter til søndagens store møde i Doha mellem en række olieproducerende lande, siger Tehrans olieminister søndag.

- Doha-mødet er for folk, der vil deltage i en fastfrysningsplan ... men siden Iran ikke forventer at underskrive en sådan plan, er det ikke nødvendigt at sende en iransk repræsentant, siger ministeren Birjan Zanganeh til det lokale nyhedsbureau Shana news agency.

På mødet mellem de 15 medlemslande i Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) skal landene forsøge at styre olieprisen ved at aftale kvoter og på den måde regulere olieprisen.

Altså en fælles aftale om, hvor mange tønder olie det enkelte land må producere og sælge.

Forud for mødet skal der ifølge flere internationale medier ligge et forslag på bordet om at fastfryse olieproduktionen frem til oktober. Udgangspunktet skal være produktionsniveauet i januar.

Forslaget ser ud til at være støttet af lande som Rusland, Venezuela og Qatar. Også verdens største olieproducent, Saudi-Arabien, er med på idéen, men kun hvis alle andre bakker op om forslaget.

Men med Irans melding og manglende deltagelse tyder meget altså på, at det kan være svært at finde et sådan fælles fodslag.

Prisen på olie styres af udbud og efterspørgsel, så hvis der bliver pumpet større mængder olie ud på markedet, uden at efterspørgslen samtidig stiger, så vil prisen falde.

For den danske stat betyder den nuværende lave oliepris blandt andet faldende indtægter fra nordsøolien, mens forbrugerne mærker det ved lavere benzinpriser.

Man behøver ikke gå længere tilbage end til juli 2014 for at finde oliepriser et godt stykke over 100 dollar per tønde. I dag ligger prisen omkring 43 dollar - en stigning på omkring 50 procent siden bundniveauet i januar - men stadig markant lavere, end olieproducenter ønsker.

/ritzau/

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.