Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iran holder på to amerikanske flådeskibe der kom på afveje

Ti amerikanere vil blive frigivet til USA tidligt onsdag, efter at de blev tilbageholdt i Iran tirsdag.

Washington: To amerikanske flådefartøjer med i alt ti besætningsmedlemmer er sent tirsdag blevet tilbageholdt i Iran, efter at de ifølge iranske myndigheder er sejlet ulovligt ind i iransk farvand.

Det oplyser blandt andet det iranske nyhedsbureau Fars ifølge Reuters.

- Disse to fartøjer blev tilbageholdt af Revolutionsgardens flådeenhed nær øen Farsi to kilometer inde i iransk territorialfarvand, skriver Fars, der af flere vestlige medier betegnes som et halvofficielt nyhedsbureau.

Ifølge CNN mistede den amerikanske flåde kontakten til to mindre krigsskibe, der befandt sig i Den Persiske Bugt. De to skibe var på vej fra Kuwait til Bahrain, da det ene skib fik motorproblemer.

Det fik kortvarigt skibene ind i iransk farvand, hvor de efterfølgende blev opbragt af iranske styrker. Det ombordværende personel er i iransk varetægt, men vil blive frigivet til et amerikansk flådefartøj onsdag.

Frigivelsen vil ske i internationalt farvand, oplyser en amerikansk embedsmand ifølge Reuters.

Embedsmanden, der ønsker at være anonym, forklarer, at det anses som mere sikkert at udlevere besætningen i dagslys. Planen er derfor, at Iran sejler de ti personer - ni mænd og en kvinde - ud til et amerikansk skib onsdag morgen lokal tid.

Det står ikke umiddelbart klart, hvad der vil ske med de to flådefartøjer.

Iran har forsikret USA om, at sømændene er i sikkerhed og har det godt.

Blandt andet har USA's udenrigsminister, John Kerry, været i kontakt med sin iranske modpart, Mohammad Javad Zarif, omkring situationen, skriver AFP.

Ifølge Det Hvide Hus er Barack Obama blevet orienteret om tilbageholdelsen af amerikanske flådesoldater i Den Persiske Bugt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.