Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iran advarer Europa med at øge rækkevidde på missiler

Hvis Europa bliver en trussel for Teheran, vil landet øge rækkevidden for sine ballistiske missiler.

Hvis Europa bliver en trussel mod styret i Teheran, så vil Iran øge rækkevidden for sine langtrækkende missiler.

Det siger den næstkommanderende for Irans revolutionsgarde, brigadegeneral Hossein Salami, ifølge nyhedsbureauet Fars.

»Når vi har holdt rækkevidden for vores missiler på under 2000 kilometer, så skyldes det ikke mangel på teknologi. Vi følger en strategisk doktrin,« siger han ifølge Fars.

»Indtil videre har vi ikke følt, at Europa er en trussel, så vi har ikke øget rækkevidden for vores missiler.«

»Men hvis Europa beslutter sig for at blive en trussel, så vil vi øge rækkevidden,« tilføjer Hossein Salami.

USA har i denne måned beskyldt det shiitiske Iran for at forsyne de shiitiske Houthi-oprørere i Yemen med et missil, der blev affyret mod Saudi-Arabien i juli.

I samme forbindelse har USA anmodet FN om at holde Teheran ansvarlig for brud på to resolutioner under Sikkerhedsrådet.

Iran har nægtet at have forsynet houthierne med missiler eller andre våben.

Lederen af Irans revolutionsgarde, Mohammed Ali Jafari, afviste i sidste måned, at det var nødvendigt at øge rækkevidden for landets missiler.

Han tilføjede, at begrænsningerne på Irans missiler er fastsat af landets øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, der også er leder for Irans væbnede styrker.

Frankrig har krævet en dialog med Iran om landets ballistiske missilprogram.

Iran har gentagne gange understreget, at landets langtrækkende missiler udelukkende skal bruges som forsvar og afviser at forhandle om en eventuel nedrustning.

USA har indført egne sanktioner mod Iran og hævder, at landets missiltest er i strid med en FN-resolution, der forbyder Iran i at foretage test med missiler, der kan udstyres med et atomsprænghoved.

Ifølge USA er Irans missilprogram i strid med international lov, da missilerne vil blive i stand til at bære et atomsprænghoved i fremtiden.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.