Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iraks leder erklærer enden på Islamisk Stat

Efter generobring af moské i Mosul siger Iraks premierminister, Haider al-Abadi, at Islamisk Stat er fortid.

Irakiske specialstyrker har generobret Nuri-moskéen i Mosul.
Irakiske specialstyrker har generobret Nuri-moskéen i Mosul.

Iraks premierminister erklærer »enden på Islamisk Stat« efter koalitionsstyrkers generobring af en moské i Mosul.

»Generobringen af Nuri-moskéen og minareten al-Hadba markerer enden på IS' løgnagtige stat,« siger Haider al-Abadi.

Premierministeren lover, at de irakiske styrker vil jagte alle IS-soldater. De vil »dræbe og anholde dem - lige til den sidste«.

Hæren i Irak meddelte tidligere torsdag, at specialstyrker har generobret en moské i Mosul, hvor lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, for tre år siden udråbte sit kalifat.

Nuri-moskéen blev i sidste uge sprængt i luften.

Ifølge den irakiske regering var det Islamisk Stat, som sprængte den, da jihadisterne var tæt på at blive løbet over ende af de irakiske styrker.

Abu Bakr al-Baghdadi stillede sig i sommeren 2014 under en fredagsbøn op på prædikestolen i Nuri-moskéen og udråbte kalifatet.

Det var kort efter ekstremisternes lynerobring af Mosul og store dele af det nordlige og vestlige Irak.

Baghdadi er ikke set offentligt siden.

Rusland er i gang med at undersøge oplysninger om, at Baghdadi døde under et luftangreb i foråret.

Over 100.000 mennesker menes stadig at være fanget under kampene i Mosul mellem IS og den irakiske hær.

I nabolandet Syrien er soldater støttet af USA gået i offensiven mod Islamisk Stat i byen Raqqa, som er gruppens syriske højborg.

Koalitionsstyrkerne har omringet byen og dermed spærret den sidste vej ind til byen fra syd.

Det rapporterer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR), som normalt er velorienteret om situationen i landet.

Offensiven ledes af SDF, der står for Syriske Demokratiske Styrker, som består af kurdiske YPG-soldater og arabiske syrere.

De får støtte fra luften af den USA-ledede internationale koalition.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.