Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iraks hær åbner flugtveje for civile i Mosuls gamle by

Blandt 100.000 civile i Mosul menes halvdelen at være børn, og blandt de flygtende er fejlernærede og sårede.

Mindst 100 civile er sluppet ud af krigszonen i Mosuls gamle by i løbet af en periode på 20 minutter. De er trætte, skræmte og sultne, lyder det. Reuters/Azad Lashkari
Mindst 100 civile er sluppet ud af krigszonen i Mosuls gamle by i løbet af en periode på 20 minutter. De er trætte, skræmte og sultne, lyder det. Reuters/Azad Lashkari

Irakiske styrker har åbnet flugtveje for civile i Mosuls gamle by, hvor flere end 100.000 civile - halvdelen børn - fortsat er fanget i voldsomme krigshandlinger.

Omkring 100 civile slap lørdag ud af krigszonen i den irakiske by i løbet af en periode på 20 minutter. De er trætte, skræmte og sultne, lyder det.

Blandt de 100.000 civile, der menes at være tilbage i storbyen, skal halvdelen være børn. De opholder sig i ruiner og krigens kaos. Lagrene af mad, vand og medicin er små i den gamle by.

USA-trænede irakiske soldater kæmper sig frem i de snørklede gader og gyder, hvor Islamisk Stat har forskanset sig.

Soldaterne indledte i sidste weekend offensiven mod ekstremisterne i den gamle by.

Tidligere i år er omkringliggende områder generobret.

Iraks hær håber at kunne erklære hele Mosul befriet inden den store afslutning på ramadanen. Det skal i så fald ske i løbet af de kommende dage.

Civile forlod lørdag den gamle by i en jævn strøm. Blandt de flygtende er sårede og fejlernærede børn.

»Min baby har kun fået brød og vand de seneste otte dage,« siger en mor.

Uden for den gamle by får de flygtende mad og drikke.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.