Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irak vil udvise 300 koner og børn af IS-krigere

1200 familiemedlemmer til jihadister sidder fængslet i Irak, og nu skal 300 flyttes med henblik på udvisning.

Byen Mosul blev i løbet af de hårde kampe mod Islamisk Stat nærmest reduceret til en rygende ruin. Omkring 1200 flygtninge, koner og børn af jihadister fra kalifatet, sidder nu i flygtningelejr i Irak. Irak har i sinde at udvise 300 af dem.
Byen Mosul blev i løbet af de hårde kampe mod Islamisk Stat nærmest reduceret til en rygende ruin. Omkring 1200 flygtninge, koner og børn af jihadister fra kalifatet, sidder nu i flygtningelejr i Irak. Irak har i sinde at udvise 300 af dem.

Bagdad. 300 ægtefæller og børn til IS-krigere i Irak vil blive udvist til deres hjemlande, siger næstformand i provinsrådet i Nineveh.

- Dette er den anden bølge af udvisninger. Der kommer yderligere to eller tre, siger Nureddin Qablan.

De 300 personer er pågrebet i forbindelse med generobringen af Mosul i det nordlige Irak. De vil nu blive transporteret til Bagdad.

Mosul, som er Iraks næststørste by, blev generobret i juli.

- I alt vil flere end 1200 familiemedlemmer til jihadister blive flyttet, siger Qablan.

Konerne og børnene befinder sig nu i et fængselscenter i Tel Keif nord for Mosul. De flyttes til et tilsvarende center ved Iraks hovedstad, Bagdad.

I september forlød det, at der sad 509 kvinder og 813 børn fra 13 forskellige lande i centret i Tel Keif.

De kommer fra 13 forskellige lande i Europa, Asien og Amerika.

En irakisk regeringskilde har til det franske nyhedsbureau AFP sagt, at 300 af kvinderne er tyrkere.

Ifølge den norske ngo Flyktninghjelpen (NRC), som hjælper fanger af humanitære årsager, kommer familiemedlemmerne hovedsageligt fra Tyrkiet, Rusland, Tadsjikistan og Aserbajdsjan.

Frankrig har sagt, at fangernes sager skal prøves i Irak. Børnenes sager vil blive behandlet "sag for sag", har den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, forklaret.

I oktober blev 13 kvinder og 29 børn af tjetjenske IS-soldater pågrebet i den syriske by Raqqa.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.