Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
USA set med borgerlige briller

Intet er kun sort eller hvidt - heller ikke Trump

Medier og iagttagere raser over Trump efter et år som præsident. Med god grund, men intet er sort og hvidt. Amerikansk økonomi går godt og udenrigspolitisk åbner Trumps politik bedre muligheder end Obamas slatne. Og så undgik vi Hillary Clinton, der nu er vævet ind i et net af moralsk angribelige sager.

Donna Brazile retter hårde anklager mod Hillary Clinton. Her ses Donna Brazile ved det demokratiske partis årsmøde i juli 2016. I baggrunden et ungdomsfoto af Hillary Clinton. REUTERS/Mike Segar/File Photo
Donna Brazile retter hårde anklager mod Hillary Clinton. Her ses Donna Brazile ved det demokratiske partis årsmøde i juli 2016. I baggrunden et ungdomsfoto af Hillary Clinton. REUTERS/Mike Segar/File Photo

Efter et år med Donald Trump som præsident har medier og iagttagere forsøgt at vurdere hans politik. De fleste er ikke overraskende stærkt negative. Selvfølgelig er demokraterne i USA fordømmende og ser hans lederskab som en fare for det amerikanske demokrati. Kritikken er ikke begrænset til venstrefløjen, for dybt inde i borgerlige kredse er der mange, der ønsker Trump fjernet. Kritikken går på Trumps mærkelige tweets, hans egocentri, hans uberegnelighed og ikke mindst på hans manglende forståelse af den amerikanske forfatning. Når han således foreslår at retsforfølge Hillary Clinton, så glemmer han, at det har han ingen bemyndigelse til og at Justitsministeriet er en uafhængig enhed, der ikke styres af præsidenten. Dertil kommer, at Trump har haft meget begrænset succes med sine lovforslag og hans forsøg på at fjerne Obamacare led skibbrud i Kongressen. Ganske repræsentativt for vurderingen skrev Uffe Ellemann-Jensen i Berlingske: »Trump har vist sig at være lige så slem, som han virkede i valgkampen. Alle håb om, at han ville moderere sig, når først han sad i embedet, er gjort til skamme.« (DONALD: DEN VESTLIGE VERDENS ANNUS HORRIBILIS. 10 november).

Alt dette er rigtigt og så er det alligevel ikke hele historien. En række skandalesager om Hillary Clinton viser, at man med hende havde fået en korrupt præsident, der ikke har respekt for de demokratiske processer. Den største sag lige nu i USA er en bog af den fhv. leder af det demokratiske partis organisation, Donna Brazile, der skriver, at Clinton lavede en lokumsaftale med partiets organisation, så Bernie Sanders ikke fik mulighed for at vinde. Desuden er Clinton involveret i en række sager, som jeg tidligere har nævnt i denne klumme, men som er ganske underbelyst i danske medier, så som aftalen med Rusland om overtagelse af 20 % af USAs uraniumforekomster i 2010, hvor Clinton-parrets fond samtidig fik store russiske pengegaver. Desuden er Clintons og Obamas finansiering af et dossier om Trump med brug af anonyme russiske kilder  et eksempel på, at Clinton ikke skyede nogen midler. Mens medierne ivrigt dækker Trumps skandale-sager, er der stort set ikke fokus på Clintons og Obamas sager, hvilket giver offentligheden et forvrænget billede.

 

På trods af Trumps håbløse uberegnelighed, så peger borgerlige kommentatorer på forhold, der under normale omstændigheder ville medføre positiv omtale. Forkvinden for republikanernes partiorganisation, Ronna McDaniel, peger i tidsskriftet The Hill på, at det på mange områder går godt. Siden Trump blev præsident er arbejdsstyrken forøget med 1,5 millioner jobs, forbrugertilliden er skyhøj, arbejdsløsheden er lav og aktierne har slået alle rekorder. Kritikere vil sige, at det ikke er Trumps fortjeneste, men strukturer. Det er rigtigt, men et eller andet godt har manden måske alligevel gjort? Lige nu er en ny skatteplan på vej gennem Kongressen, der yderligere vil stimulere amerikansk økonomi.

I sin klumme skriver Uffe Ellemann-Jensens negativt om Trumps udenrigspolitik, men det samme kunne han have gjort om Obamas svage udenrigspolitik, der efterlod USAs allierede fortørnede og forbitrede. Trumps udenrigspolitik leder måske til nye farer, men lige nu er vinduet også åbnet for nye muligheder. Udviklingen i Saudi-Arabien er en af de bedste muligheder for en moderat mellemøstlig udviklling og det var næppe sket uden Donald Trumps besøg i Saudi-Arabien i maj 2017, hvor han skarpt udtalte sig om nødvendigheden af en moderat udvikling i Saudi-Arabien. Trumps kritiske indstilling til atom-aftalen med Iran ses af mange borgerlige som en realistisk og nødvendig korrigering af Obamas naive aftale med Iran. Og i FN har Trumps repræsentant, FN-ambasadør Nikki Haley, gjort op med Obama-periodens slatne holdning til den absurde forestilling, der foregik i Menneskerettighedsrådet og andre FN-organer, hvor et automatisk flertal gav diktaturer medvind.

Der er al mulig grund til at være kritik over for Trumps præsidentskab, men det tjener ingen at tro, at verden er sort og hvid.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.