Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Internettet stiller spørgsmålet: Gør Løkke og kollegerne nar af Trump?

Et billede af de nordiske statsministre har visse ligheder med et billede, der blev taget af Donald Trump tidligere på måneden. Det har fået flere på sociale medier til at stille spørgsmålet, om de nordiske ministre gør nar af Trump. Den svenske statsministers pressesekretær afviser.

Fra venstre: Sveriges statsminister, Stefan Löfven, Danmarks Lars Løkke Rasmussen, Erna Solberg fra Norge, Finlands Juha Sipilä og Islands statsminister, Bjarni Benediktsson
Fra venstre: Sveriges statsminister, Stefan Löfven, Danmarks Lars Løkke Rasmussen, Erna Solberg fra Norge, Finlands Juha Sipilä og Islands statsminister, Bjarni Benediktsson

På konspirationsteoriernes holdeplads, de sociale medier, bliver et billede af statsminister Lars Løkke Ramussen (V) og fire andre nordiske statsledere delt igen og igen.

De fem nordiske ledere stod tirsdag  ved vandet i den norske by Bergen og holdt sammen en fodbold:

Fra venstre, Sveriges statsminister, Stefan Löfven, Lars Løkke Rasmussen, Danmark, Erna Solberg, Norge, Juha Sipilä, Finland og Islands statsminister, Bjarni Benediktsson.

De var sammen for at fremme initiativet »Nordiske Løsninger til Globale Udfordringer«, en fælles nordisk plan, der skal bidrage til fremskridt hen imod FNs Bæredygtige Udviklingsmål i 2030.

Og alt ånder fryd og gammen. Men, bemærker flere folk på sociale medier, billedet ligner til forveksling et andet billede, der den seneste tid har gået sin sejrsgang verden over. Billedet er fra Donald Trumps nyligt overståede tur til Saudi-Arabien.

Her rører USAs præsident Trump, Saudi-Arabiens kong Salman og Egyptens præsident, Abdel Fatah al-Sisi, ved en lysende kugle.

Ligheden pointeres af flere på de sociale medier

Ifølge den svenske avis Aftonbladet, der har talt med Ingela Nilsson, der er pressesekretær for den svenske statsminister, Stefan Löfven, så har billedet intet at gøre med Donald Trumps møde i Saudi-Arabien.

Hun pointerer, at svaret skal findes på fodbolden.

»Der er symboler på fodbolden, der symboliserer FNs bæredygtighedsmål, og de initiativer som de nordiske ministre arbejder for. Det er ikke en hentydning til præsident Trump. Det har intet at gøre med det,« siger Ingela Nilsson.

Foto af de fem nordiske statsministere under statsministermødet i Bergen. Fra venstre, Sveriges statsminister, Stefan Löfven, Lars Løkke Rasmussen, Danmark, Erna Solberg, Norge, Juha Sipilä, Finland og Islands statsminister, Bjarni Benediktsson
Foto af de fem nordiske statsministere under statsministermødet i Bergen. Fra venstre, Sveriges statsminister, Stefan Löfven, Lars Løkke Rasmussen, Danmark, Erna Solberg, Norge, Juha Sipilä, Finland og Islands statsminister, Bjarni Benediktsson

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.