Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Internettet går amok - og gør Trump til superskurk i tegneserieunivers

Billedet af Trump, den egyptiske præsident og Saudi-Arabiens konge, der sammen holder en lysende krystalkugle, har fået internettet til at gøre det, det gør bedst – gå amok.

Donald Trump indvier centret for Bekæmpelse af Ekstremistisk ideologi i Riyadh.
Donald Trump indvier centret for Bekæmpelse af Ekstremistisk ideologi i Riyadh.

USAs præsident, Donald Trump, Kong Salman Bin Abdulaziz af Saudi-Arabien og den egyptiske præsident, Abdel Fatah al-Sisi, var samlet til åbningen af det nye globale center for Bekæmpelse af Ekstremistisk ideologi i Riyadh.

Centret skal gennem flere end 200 analytikere overvåge ekstremisternes online-aktivitet i realtid og dermed forhindre dem i at gennemføre ekstremistiske handlinger.

Men da de tre ledere satte deres hænder på en lysende globe og officielt aktiverede centret, var det ikke en politisk diskussion om ekstremisme, der blev skudt i gang. Det var heller ikke en debat om de tre  lederes politik i deres respektive lande, der fik internettet til at koge over.

I stedet var det billedet af de tre verdensledere i et mørkt rum, kun oplyst af den magiske kugle, og med et hav af mænd bag dem, der fik internettet til at drukne i komiske superskurke-sammenligninger.

Billedet fik nemlig snart de kreative internetbrugere over hele verden til at se ligheden mellem lederne og organisationen Hydra fra Marvel-universet, hvor fæle superskurke gør det til deres mission at overtage verdensherredømmet.

Hydra er ifølge Marvel verdens mest magtfulde og den farligste organisation i historien. Den består næsten udelukkede af mandlige superskurke, og organisationen har fået sit navn fra det græske mangehovede slange-monster, der er kendt for at kunne gro nye hoveder, når et blev hugget af.

Og det er ikke første gang, at Trump-administrationen bliver sammenlignet med superskurke-organisationen, der vil overtage verdensherredømmet. The Hollywood Reporter kunne blandt andet fortælle, at hjemmesiden Hail-Hydra.com siden april har dirigeret gæsterne direkte videre til Præsident Trumps profilside på Det Hvide Hus’ hjemmeside.

Men sammenligningen mellem Hydra og de tre mænd med kuglen er langtfra det eneste, som internettet kunne få ud af det magiske billede.

Hashtagget #Orb, der betyder kugle på engelsk, er eksploderet, og folk over hele verden diskuterer, om kuglens magt er god eller ond, og næsten alle sci-fi- og tegnefilm, der har magiske kraftfulde krystalkugler får lov at komme til deres ret igen og blive delt med diverse humoristiske betragtninger på især Twitter.

Trumps besøg i Saudi-Arabien var det første stop på hans første internationale rundtur som USAs præsident. Men medmindre han finder et nyt, lysende superskurkevåben at klynge sig til i de andre lande, er det tvivlsomt, om hans besøg bliver ved at få lige så stor opmærksomhed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.