Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

International vagthund bekræfter angreb med giftgas i Syrien

Rusland afviser giftgasrapport som partisk, mens Frankrig siger, at den utvetydigt bekræfter angreb i Syrien.

Arkivfoto. Rusland afviser giftgasrapport som partisk, mens Frankrig siger, at den utvetydigt bekræfter angreb i Syrien.
Arkivfoto. Rusland afviser giftgasrapport som partisk, mens Frankrig siger, at den utvetydigt bekræfter angreb i Syrien.

En rapport fra den internationale vagthund OPCW, der undersøger kemiske våben, bekræfter et angreb med giftgassen sarin i Syrien 4. april i år.

Angrebet skete i byen Khan Sheikhoun, der ligger i provinsen Idlib. Angrebet kostede 90 mennesker livet, deriblandt kvinder og børn.

Rusland afviser rapporten som partisk.

Frankrigs udenrigsministerium siger omvendt, at den entydigt slår fast, at saringas blev anvendt, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Efter en storstilet plan, hvor Danmark bidrog med skibet Ark Faktura, blev lagre af kemiske våben fjernet fra Syrien for over tre år siden.

Men i foråret lød det fra USA's forsvarsministerium, at styret i Syrien havde gemt kemiske våben og ikke som lovet afleveret alle våben.

Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben lægger op til, at de skyldige i angrebet 4. april bør retsforfølges, skriver nyhedsbureauet AP.

»Jeg fordømmer på det stærkeste dette grusomme angreb, som helt og aldeles er i strid med den internationale konvention om kemiske våben«, siger generalsekretær Ahmet Uzumcu.

Undersøgelsen fra OPCW udpeger ikke en skyldig i angrebet 4. april. Skylden skal efterfølgende placeres i et samarbejde mellem FN og vagthunden.

5. juli skal konklusionerne drøftes på et møde i OPCW.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.