Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingeniør meldte om revner på bro før dødeligt kollaps i USA

Oplysninger om en revne på en ny gangbro i Miami lå som en talebesked hos Floridas transportministerium.

Mindst seks personer har mistet livet efter det dødelige kollaps i Miami. Scanpix/Joe Raedle
Mindst seks personer har mistet livet efter det dødelige kollaps i Miami. Scanpix/Joe Raedle

Miami. En ingeniør meldte om revner på en gangbro, blot to dage før den torsdag styrtede sammen og dræbte mindst seks personer i Miami i USA.

Det oplyser den amerikanske delstat Floridas transportministerium fredag, skriver de amerikanske aviser The New York Times og Washington Post.

Det var en af de ledende ingeniører på byggeriet af den nye bro, der to dage før ulykken forsøgte at få fat i transportministeriet. Det lykkedes dog ikke, og han lagde derfor en talebesked til en ansat i ministeriet.

Beskeden blev først hørt dagen efter ulykken.

Ifølge beskeden var der en revne på broens nordside. Det fremgår af en udskrift af talebeskeden fra ingeniøren W. Denney Pate.

- Vi har kigget på den (broen, red.), og der er helt sikkert brug for nogle reparationer eller et eller andet, lyder det fra ingeniøren.

I beskeden understreger han dog samtidig, at "fra et sikkerhedssynspunkt ser vi ikke noget problem".

- Men en revne er selvfølgelig ikke godt, og der skal gøres et eller andet for at reparere den, siger ingeniøren i talebeskeden.

USA's nationale transportsikkerhedsråd har indledt en efterforskning af ulykken. Rådet siger på en pressekonference fredag aften, at det endnu ikke ved, om revnen spillede en rolle i kollapset.

- En revne i broen betyder ikke nødvendigvis, at den er usikker, siger Robert Accetta fra transportsikkerhedsrådet.

Myndighederne i Miami arbejder fortsat på at fjerne vragrester efter torsdagens kollaps. De leder samtidig efter flere ofre, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Broen skulle give de studerende ved Floridas Internationale Universitet mulighed for at krydse motorvejen sikkert.

Det var planlagt, at broen skulle åbne for fodgængere i 2019.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.