Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingen mirakelløsning på migrantpres over Middelhavet

En tiltagende strøm af migranter sætter kursen mod Europa fra det voldshærgede Libyen, hvor Islamisk Stat samtidig er på fremmarch. Begge dele skal en yderst skrøbelig FN-støttet samlingsregering forsøge at dæmme op for, men der skal nærmest et mirakel til at få styr på Libyen, mener forsker, selv om EU melder sig klar til økonomisk støtte og træning af politi og sikkerhedsstyrker.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

BRUXELLES: For præcis et år siden kæntrede en plimsoller med mange hundrede migranter i Middelhavet.

Båden var på vej fra det borgerkrigshærgede Libyen mod Italien, men flere end 800 druknede, og det rykkede for alvor flygtninge- og migrationskrisen øverst op på EU-dagsordenen.

Dels for at forhindre nye tragedier, men først og fremmest for at få kontrol over strømmen af flygtninge og migranter, der har rystet det europæiske samarbejde og vist, at hvert land er sig selv nærmest.

De sidste mange måneder har hovedfokus været på ruten fra Tyrkiet til en række græske øer, men med EUs store og omdiskuterede aftale med Tyrkiet sat i værk, er fokus nu flyttet til den gamle - og ekstremt farlige - hovedrute fra Libyen over Middelhavet til Italien.

Mandag var blev der meldt om op mod 27 druknede ud for Libyens kyst, mens der var savnet flere hundrede ud for Egyptens kyst.

Og antallet af migranter på ruten over Middelhavet mod Italien - langt overvejende fra Vestafrika - ser ud til at stige igen. I marts kom der betydeligt flere end i samme måned sidste år.

Sidste år kom i alt 154.000 migranter til Italien over Middelhavet, og i år er der foreløbigt kommet knap 25.000 trods »lavsæson« i vintermånederne.

Det har straks fået Italien og EU-præsident, Donald Tusk, til at advare om et »alarmerende« antal migranter, der kan sætte kursen fra Libyen mod EU. Alene i sidste uge reddede den italienske kystvagt så mange som 4.000 migranter i Middelhavet på blot to dage.

Men Libyen er langtfra Tyrkiet, og der kan derfor ikke laves en lignende aftale med Libyen. Efter fem år med borgerkrigslignende tilstande er Libyen endelig på vej mod at få en national samlingsregering, men situationen er yderst skrøbelig.

Den nye FN-støttede premierminister, Fayez al-Sarraj, mangler fortsat støtte fra en lang række militser, og samtidig er Islamisk Stat på fremmarch i Libyen, hvor militser tilknyttet terrorbevægelsen kontrollerer en betydelig kyststrækning.

EU klar med penge og civil mission

EUs udenrigs- og forsvarsministre var mandag aften samlet i Luxembourg for at diskutere, hvordan EU bedst kan bidrage til at skabe stabilitet i Libyen. Inden middagen var Fayez al-Sarraj, med på et videolink fra Libyen.

EU er udover en pengepose på 100 millioner euro også parat til at sende en civil mission til Libyen, der vil kunne hjælpe med træning af politistyrker og grænsevagter samt med opbygning af et retssystem, hvis ellers den libyske samlingsregering ønsker det.

»Migrantpresset fra Libyen er ikke så stort endnu, men hvis vi ikke får styr på situationen i Libyen nu og en klar aftale om, hvordan vi kan begrænse migrationen, så frygter jeg, at vi ser en tilbagevenden til sidste års meget store menneskestrømme. Derfor er det vigtigt, at vi får lavet en aftale med Libyen. Vi forventer, at den nye regering beder om assistance til at genopbygge deres sikkerhedsforhold og politiforhold samt om økonomisk støtte. Og jeg er interesseret i, at Danmark deltager i en sådan civil træningsmission,« siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Danmark kan på grund af forsvarsforbeholdet ikke deltage i militære EU-missioner som den aktuelle flådeoperation mod menneskesmuglere - kaldet Sophia - i Middelhavet, og ifølge Kristian Jensen er det »ikke aktuelt for Danmark« at være med i en eventuel militær mission uden for EU-regi.

Blandt andre britiske medier har skrevet intenst om, at Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien overvejer en decideret militær mission i Libyen, hvis den libyske samlingsregering ønsker det. Alle fire landes udenrigsministre har også besøgt Fayez al-Sarraj i løbet af de seneste dage.

Det britiske forsvarsministerium forsøgte dog at nedtone eventuelle militære planer mandag med en meddelelse om, at planlægningen hidtil har fokuseret på træningsmissioner, og at der ikke er truffet nogen beslutning om at sende militære styrker afsted.

Flere lande med Italien og Frankrig i spidsen presser desuden på for at få udvidet Operation Sophia mod menneskesmuglere i Middelhavet, så skibene kan få lov til at gå ind i libysk farvand. Det vil kræve en anmodning fra den nye libyske regering, eller at Rusland siger god for et FN-mandat herom, men ingen af de to ting er der umiddelbart udsigt til på den korte bane.

Og så længe Operation Sophia kun kan arbejde i internationalt farvand, har menneskesmuglerne i Libyen fortsat alt for let spil. Operation Sophia har dog nok så vigtigt reddet 13.000 menneskeliv, siden den blev søsat sidste sommer.

Libyen har andre prioriteter end EU

Det er dog langt fra sikkert, at den nye libyske samlingsregering på nogen måde ønske fremmed militær assistance. Ikke alle i Libyen støtter op om samlingsregeringen, og den skal derfor træde varsomt.

Ifølge Mattia Toaldo, der har forsket i den libyske krise de seneste år for tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), så kommer EU til at kigge langt efter mirakler i Libyen. For premierminister Fayez al-Sarraj er der nemlig vigtigere ting end at stoppe migrationsstrømmen.

»Det haster set med europæiske øjne, men vi bør ikke forvente for meget af Sarraj for nu. Sarrajs to prioriteter er økonomien og en form for forsoning med den østlige del af landet. Han vil ikke bruge meget tid på andre prioriteter, selv om han måske officielt også vil tale om kampen mod Islamisk Stat og illegal migration,« siger Mattia Toaldo.

Han fremhæver dog, at det i sig selv er et fremskridt, at der nu er en regering i Tripoli, som man kan tale med, og som er anerkendt af FN. Hvis al-Sarraj får opbakning fra flere militser og dermed kontrol med den vestlige og sydlige del af landet, så kan det bidrage til at stække Islamisk Stat i Libyen, men migrationsbølgen bliver svær at stoppe.

»Europæerne bør ikke forvente, at Sarraj kan eller vil lave en aftale, som den EU har lavet med Tyrkiet,« siger Mattia Toaldo.

Italiens Renzi kræver handling

For Italien er situationen i Libyen dog en absolut topprioritet, da det først og fremmest er Italien, som migranterne kommer til. Italiens premierminister, Matteo Renzi, skitserede derfor en omfattende europæisk strategi over for Donald Tusk i et brev fredag.

Her foreslår Renzi dels en civil EU-mission, der skal træne sikkerhedsstyrker og kystvagten i Libyen, så landet bliver mere stabilt, men også et øget samarbejde med de vestafrikanske lande, som migranterne langt overvejende kommer fra.

EU bør ifølge Renzi arbejde for en form for aftaler, der minder om Tyrkiet-aftalen, hvor EU tilbyder investeringer, der kan skabe job, samt bedre muligheder for legal migration. Til gengæld skal de afrikanske lande så skabe en bedre grænsekontrol og acceptere effektive tilbagetagelsesaftaler for afviste asylansøgere.

Nok så kontroversielt foreslår Renzi også en slags fælles europæiske »migrationsobligationer« til at finansiere europæiske investeringer i Afrika. Idéen om fælles euroobligationer er tidligere blevet skudt ned af blandt andre den tyske regering, og det gentog en talsmand for den tyske regering mandag.

Renzi gør det også klart, at migrantpresset ikke går væk, men tværtom vil blive ved, så længe mulighederne for ungdommen er så dårlige i Afrika. EU er derfor nødt til at tænke langsigtet og bruge væsentlig flere penge på investeringer i Afrika, end det hidtil har været tilfældet, mener Renzi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.