Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indvandringen udfordrer schweizernes selvopfattelse

Traditionelt er Schweiz et af verdens mest åbne lande. Næsten halvdelen af befolkningen er indvandrere eller efter- kommere. Men nu virker det som om, at schweiz- erne har nået grænsen.

Den typiske schweizer er karakteriseret ved ikke at have været det ret længe. Kategorien »indvandrere og efterkommere« udgør hele 45 pct. af den schweiziske befolkning, og i de første mange hundrede år af landets historie gav det knap nok mening at tale om indvandring. Schweiz var en løs sammenslutning af kantoner. Flere og flere er kommet til siden den første alliance blev indgået i 1291, men en egentlig statsdannelse var meget længe om at tage form, og processen var tøvende og modvillig.

Det er derfor langt mindre odiøst for schweizerne end det for eksempel er for danskerne, at en medborgers vugge har stået i et andet land. Faktisk har landet verdens fjerde mest internationale befolkning.

Når det nu er tilfældet, burde Vit Styrsky have nok at se til. Han er den øverste embedsmand på integrationsområdet i kanton Zug og som sådan bindeleddet mellem det føderale og det kantonale niveau vedrørende alt, hvad der har med nye schweizere at gøre. Han tager imod i kantonadministrationens bygning, en tidligere bankfilial, i den centrale del af byen Zug og indleder med utvetydigt at pointere, at hans arbejde har været skarpt opdelt i to, siden den nuværende flygtningekrise i Europa tog fart.

Den ene halvdel handler om dem, der kommer til Schweiz med et professionelt formål:

»Hvad enten de kommer som bygningsarbejdere eller for at gøre rent, eller det er en kemiingeniør, der skal indtage en ledende stilling i en medicinalvirksomhed, glider de typisk uproblematisk ind i det schweiziske samfund. Den type indvandring er alle i Schweiz så at sige vant til,« siger Vit Styrsky, der dog understreger, at det var den type indvandring snarere end en øget tilstrømning af flygtninge, der kastede Schweiz ud i landets hidtil sværeste sammenstød med det EU, som man af indlysende årsager tilstræber at stå på god fod med.

I februar 2014 stemte schweizerne med et snævert flertal – 50,3 pct. – ja til et forslag fra det nationalkonservative SVP med overskriften »Gegen masseneinwanderung« (mod masseindvandring, red.). Forslaget gik ud på ved hjælp af kvoter at begrænse indvandringen til landet og dets vedtagelse har siden afstedkommet en diplomatisk maraton-indsats fra schweizernes side overfor et EU, der navnlig i begyndelsen var ubøjelige. De bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz er indbyrdes afhængige, så hvis aftalen om arbejdskraftens frie bevægelighed skulle falde, ville de andre aftaler falde med den.

Den schweiziske regering havde tre år til at implementere forslaget og nåede midt i december, altså blot to måneder inden deadline, frem til en model, som EU tog forsigtigt positivt imod, men som til gengæld vakte stor vrede hos mange schweizere, fordi forslaget var så udvandet, at kritikerne mente, at der ikke var nogle af de oprindelige intentioner tilbage.

Den 28. december meddelte en socialdemokratisk politiker, Nenad Stojanović, at han nu vil forsøge at samle de nødvendige 50.000 underskrifter til en ny folkeafstemning. Situationen er altså i skrivende stund uafklaret og konsekvenserne potentielt meget omfattende.

Hellere en bøde

Mens de schweiziske politikere forsøgte at massere en model for arbejdskraftens bevægelighed frem, der kunne accepteres af EU, udviklede flygtningesituationen sig dramatisk i Schweiz ligesom i resten af Europa. Og her er vi fremme ved den anden halvdel af Vit Styrskys arbejde. I 2015 ansøgte 39.523 mennesker om asyl i Schweiz, en stigning på 63 pct. i forhold til året før. Alene i november 2015 kom der næsten 6.000 asylansøgere, og vi skal tilbage til Kosovokrisen i 1999 for at finde tilsvarende tal.

»Strømmen af flygtninge er en stor udfordring, og vi får testet vores systemer til det yderste. Traditionelt er Schweiz et land, der tager mod mange flygtninge (andelen af flygtninge i den schweiziske befolkning er mere end to en halv gange højere end i Danmark, red.), men folkeafstemningen i 2014 demonstrerede, at der i forvejen var en voksende, diffus bekymring over de mange ikke-schweizere, der flyttede hertil og flygtningesituationen har forstærket den følelse,« siger Vit Styrsky.

Embedsmandens pointe understreges af et forløb i byen Oberwil-Lieli, kun 30 kilometer nord for Zug, der trak overskrifter også i internationale medier i foråret 2016. De 22.000 indbyggere besluttede efter en afstemning at sige nej til de ti flygtninge, som byen var blevet tildelt. Indbyggerne, der blandt andet tæller 300 dollarmillionærer, ville hellere betale en bøde på to mio. kr. Man mente ikke, at flygtningene ville passe ind i byen og frygtede, at der var tale om økonomisk motiveret immigration snarere end mennesker på flugt fra krig og forfølgelse.

I runde tal får 25 pct. af de asylansøgere, der når frem til Schweiz, asyl med det samme. Andre 25 pct. ender med at få asyl, fordi de bor så længe i Schweiz, uden at de kan hjemsendes, at de opnår tilknytning til landet. Den resterende halvdel bliver afvist. De mange flere asylansøgere betyder imidlertid, at sagsbehandlingstiden er steget dramatisk. Og først og fremmest oplever Vit Styrsky, at hans opgave er en helt anden, når det drejer sig om flygtningene, fordi der ikke er nogen efterspørgsel efter dem.

Uheldig timing

»Schweiz er et indvandrerland, men vores indvandring er efterspørgselsdrevet. Folk kommer hertil, fordi der er brug for dem. Ingen har som sådan brug for flygtningene, og de er som regel langt væk fra arbejdsmarkedet, når vi ser på deres uddannelse og øvrige kompetencer. Vi har forsøgt med de job, som østeuropæere typisk kommer til Schweiz for at varetage, f.eks. i landbruget, men en polsk landmand er langt bedre egnet til at arbejde på en gård i Schweiz end den typiske asylansøger fra Eritrea (det land hvorfra klart flest asylansøgere kom til Schweiz i 2015, red.). Arbejdsugen er på 50 timer, og man skal også have tekniske forudsætninger. Landmændene er ikke som sådan negativt indstillede, men de har jo også, som de siger, en forretning,« siger Vit Styrsky.

Den nuværende nettoindvandring til Schweiz udgør ca. 80.000 mennesker om året eller én pct. af befolkningen. Det er et meget højt tal sammenlignet med alle andre vestlige lande – det er f.eks. tre gange så meget som i Tyskland og fire gange højere end USA. I 2015 var antallet af asylansøgere rekordhøjt. Tallet bliver markant lavere for 2016, men hvis andelen af asyltildelinger for 2015 kommer til at ligne de tidligere års, vil flygtningene blot udgøre en fjerdedel af den samlede mængde af immigranter, der slår sig ned i Schweiz. Landets velstand – og navnlig de velfungerende institutioner og den stærke private sektor – gør opgaven håndtérbar, men timingen er mildt sagt uheldig. Netop på det tidspunkt, hvor mange schweizere følte sig stadigt mere bekymrede over indvandringen, jævnfør tilslutningen til SVP og afstemningsresultatet fra 2014, indtraf efterkrigstidens største flygtningekrise på europæisk grund.

Traditionelt har Schweiz slået dørene op for flygtninge i langt højere grad end et land som Danmark, men koblingen mellem konsekvenserne af den frie bevægelighed for EU-borgerne og presset fra flygtningene udfordrer tydeligvis både konkret den infrastruktur, der skal håndtere de nye schweizere og schweizernes selvforståelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.