Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indspark – og rene spark – i debatten

Seks citater fra angelsaksiske cirkler og fire fra den anden side af Kanalen.

»Vi er vant til at svømme mod strømmen, og EU-bureaukratiet har elimineret ethvert spor af demokratisk ansvarlighed.«, skrev John Cleese, komiker, på Twitter.
»Vi er vant til at svømme mod strømmen, og EU-bureaukratiet har elimineret ethvert spor af demokratisk ansvarlighed.«, skrev John Cleese, komiker, på Twitter.

»Jeg trives godt i samspil med mine medeuropæeres kulturer. Mine værdier er ikke inddæmmet eller defineret af grænser. Fraværet af et visum, når jeg krydser Kanalen, har symbolsk værdi for mig. Jeg er måske ikke hjemme hos mig selv, men jeg er stadig i min hjemby.«

J.K. Rowling, forfatter (på sin hjemmeside)

 

»Historien viser os, at når Storbritannien giver afkald på sin europæiske rolle, bliver det efter en tid nødt til at vende tilbage og rede trådene ud igen. Storbritanniens historiske rolle har været at fastholde den europæiske magtbalance, når den er gerådet ud af ligevægt. Et EU uden Storbritannien ville i høj grad være ude af ligevægt.«

Niall Fergusson, historiker og forfatter (i avisen The Australian)

 

»Uanset hvad vi måtte mene om EU – om vi nu elsker eller hader det – så er én ting sikkert: Hvis Storbritannien trækker sig ud og dermed fremprovokerer eller accelererer en disintegration, vil vi øjeblikkeligt opnå status af det mest hadede land – og ikke bare i Europa, men langt ud over dets grænser. Det kunne let ende som det værste eksempel i historien på selvdestruktiv overreaktion.«

Anthony Beevor, militærhistoriker (i The Guardian)

 

»Det er slut med et stadig tættere Europa. Nu gælder det at erkende, hvad der kan gøres i dag og i morgen og så gennemføre det.«

Joachim Gauck, Tysklands forbunds­præsident (i en tale under et statsbesøg i Rumænien)

 

»Leave-kampagnen lover en tilbagevenden til en glorværdig fortid, mens remain fremmaner visioner om en dystopisk fremtid. Hvorfor er der så få mennesker, som taler om nutiden?«

Jonathan Gatehouse, canadisk journalist og kommentator. (i nyhedsmagasinet Maclean’s)

 

»Vi er vant til at svømme mod strømmen, og EU-bureaukratiet har elimineret ethvert spor af demokratisk ansvarlighed.«

John Cleese, komiker (på Twitter)

 

»Vi lever i en dynamisk og forbundet verden, hvor vi henter vores styrke som folk sammen. For vores børns og børnebørns skyld bør vi tage fat på verdens problemer sammen i stedet for hver for sig. Derfor stemmer jeg for at forblive i EU.«

David Beckham, fodboldspiller

 

»Storbritannien vil være nødt til at acceptere at blive behandlet som et tredjeland, som vi ikke nødvendigvis vil strække os langt for.«

Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand (I den franske avis Le Monde)

 

»Man bør hverken overgive sig til EUs establishment eller til sirene­sangen fra Brexit. Bliv og tag kampen op med EU inden for Europa.«

Yanis Varoufakis, tidligere græsk finansminister (på hjemmesiden Quora)

 

»For at fastholde borgerne i under­danighed spiller de kompromitterede eliter på en frygt, som er mere og mere overdreven. De stiller briterne de værst tænkelige ulykker i udsigt, hvis de forlader EU – selv luftkvaliteten skal tilsyne­ladende afhænge af det.«

Marine Le Pen, partileder for det franske Front National (i en tale til europæiske højrepartier)

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.