Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indisk skole tvang pige til at fjerne bh før lægeeksamen

For at bekæmpe eksamenssnyd i Indien bliver studerende tvunget til at fjerne undertøj for at komme ind.

Foto fra Iris. Indiske skoler tvinger kvinder til at fjerne bh'en inden eksamen.
Foto fra Iris. Indiske skoler tvinger kvinder til at fjerne bh'en inden eksamen.

To indiske piger blev udsat for en meget striks kontrol før en eksamen på et lægestudium i den indiske delstat Kerala.

En pige fortæller, at hun blev bedt om at fjerne sin bh, da hun skulle ind til eksamen på en anset lægeuddannelse.

»De sagde, at jeg skulle tage mit undertøj af. Jeg kunne ikke få lov til at gå ind i eksamenslokalet, da bh'en havde bøjler af metal. Så jeg tog den af, og gav den til min mor, som ventede uden for,« siger hun til kanalen NDTV.

Den studerende pige blev stoppet af en metaldetektor, som bippede, da hun skulle ind.

Der står ikke noget om undertøj, i det strikse tøjreglement som skolen har indført for at bekæmpe snyd ved eksamen.

Til gengæld fremgår det, at blandt andet mørkt tøj, lange ærmer og brocher ikke må bæres.

Til avisen The Times of India siger den studerende, at hun »tabte fatningen og sin selvtillid«, da hun blev bedt om at fjerne undertøjet foran alle de øvrige på stedet.

En far til en anden pige på skolen fortæller, at han måtte løbe tre kilometer til en tøjbutik for at købe en kjole til sin datter.

Hun var også blevet stoppet af metaldetektoren, da hun havde en metalknap i sine bukser.

»Jeg fjernede straks knappen,« fortæller faren.

Skolens leder fortæller til NDTV, at han ikke havde hørt om de to episoder.

»Vi har klare regler. Hvis detektoren bipper, kan man ikke blive lukket ind. Når den bipper, så beder vi de studerende om at fjerne det, som får den til af bippe,« siger Jalaluddin K. til kanalen.

Eksamenssnyd er et udbredt problem i Indien.

I 2015 blev flere hundrede personer anholdt i Bihar, da de var kravlet over en mur til en skole for at give hjælp til deres børn eller venner under eksamen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.