Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indisk guru skal ti år i fængsel for voldtægt

Lederen af den indiske sekt Dera Sacha Sauda, Gurmeet Singh, er blevet dømt for voldtægt af to kvinder i 2002.

En indisk guru er dømt skyldig i voldtægt og skal ti år i fængsel.
En indisk guru er dømt skyldig i voldtægt og skal ti år i fængsel.

En dommer i Indien har mandag idømt den indiske guru Gurmeet Ram Rahim Singh ti års fængsel for at have voldtaget to kvinder.

Det skriver Reuters.

»Retten har bestemt, at den anklagede skal i fængsel i ti år,« siger Ram Niwas, seniorembedsmand med ansvar for lov og ret i delstaten Haryana, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den indiske guru vil anke dommen, siger hans advokat ifølge al-Jazeera.

Tilhængere af guruen reagerede med voldelige protester, da Gurmeet Ram Rahim Singh i sidste uge blev dømt for voldtægt. Over 30 mennesker blev dræbt og 200 såret under urolighederne.

Situationen er fortsat højspændt i det nordlige Indien. Efter de voldsomme optøjer har myndighederne taget deres forbehold i forbindelse med, at guruen skulle have sin dom.

Der er udgangsforbud i flere områder i delstaterne Haryana og Punjab, mens den indiske hovedstad New Delhi er i højt beredskab.

Samtidig blev dommeren fløjet til fængslet, hvor Gurmeet Ram Rahim Singh befinder sig, så guruen ikke skulle forlade fængslet. Her er et bibliotek blevet omdannet til et retslokale.

Vejene til fængslet er afspærrede, mens journalister har fået forbud mod at komme tættere på end 1,6 kilometer.

Voldtægten af de to kvinder fandt sted tilbage i 2002. De to kvinder var en del af guruens følge.

Ifølge dommen voldtog guruen de to kvinder i sin ashram - samlingssted for sektens tilhængere.

Retssagen mod ham blev indledt, efter at den tidligere premierminister Atal Bihari Vajpayee i 2002 modtog et anonymt brev, hvori en kvinde oplyste, at hun og flere andre var blevet voldtaget gentagne gange af sektlederen.

Guruen står i spidsen for sekten Dera Sacha Sauda, som hævder at have over 50 millioner tilhængere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.