Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indien kræver overfaldsknap i mobilen

Hverken hårdere straffe eller kampagner har nedbragt antallet af seksuelle overgreb mod kvinder i Indien. Nu skal en alarmfunktion i alle nye mobiltelefoner være med til at redde kvinder i nød.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

BEIJING: En 23-årig kvinde blev voldtaget på et hospital blot få timer efter, at hun havde født. Få uger senere blev en 15-årig pige voldtaget og forsøgt brændt ihjel. Eksemplerne er fra i år og blot de seneste i en uendelig række af sager om brutale overgreb mod indiske kvinder. De mange seksuelle overgreb har plettet Indiens omdømme internationalt og har fået vreden til at boble i befolkningen.

Særligt store var protesterne efter en gruppevoldtægt af en kvindelig studerende på en bus i New Delhi i 2012. Mens bussen kørte i den indiske hovedstad, voldtog og mishandlede seks mænd den 23-årige kvinde og bankede hendes ven. Stærkt blødende blev de to efterfølgende dumpet i en grøft.

Verdens voldtægtshovedstad blev en overgang New Delhis meget lidt flatterende kaldenavn, og lige siden har den indiske regering forsøgt at komme overgrebene til livs med lovgivning og informationskampagner. Skærpede straffe for voldtægt er indført, så gerningsmanden i dag risikerer dødsstraf.

Dette ser nu ikke ud til at have hjulpet det store. Tal fra de indiske myndigheder viser, at der i 2014 blev begået 337.992 kriminelle handlinger mod kvinder, hvoraf 36.000 var regulære voldtægter. Det var en stigning på ni procent sammenlignet med året før.

I stedet forsøger den indiske regering nu med et nyt tiltag. Fra 2017 skal alle mobiltelefoner solgt i Indien være udstyret med en overfaldsknap, der gør det nemt og hurtigt at tilkalde hjælp. Tanken er, at et nødsignal sendes til politiet, hvis brugeren tre gange i træk hurtigt trykker på en bestemt knap. Fra 2018 skal alle mobiltelefoner derudover have GPS, så telefonens ejer hurtigt kan lokaliseres.

»Teknologi er udelukkende beregnet til at gøre menneskers liv bedre, og hvad er bedre end at bruge den til at forbedre sikkerheden for kvinder?« hedder det i en udtalelse fra Ravi Shankar Prasad, minister for kommunikation og informationsteknologi.

Elendige forhold for Indiens kvinder

Teknologisk er det ikke svært at installere den slags overfaldsalarm, men spørgsmålet er, om tiltaget kommer til at virke efter hensigten. Kritikere peger på, at indisk politi ikke ligefrem er kendt for at være hurtigt på pletten. Og var det i grunden ikke bedre at sætte ind over for potentielle gerningsmænd i stedet for at håbe på hjælp fra en mobiltelefon?

Årsagen til de mange voldtægter og overgreb mod kvinder i Indien er der mange bud på. Kvinders lave status i samfundet er en vigtig del af forklaringen. Og det begynder allerede ved fødslen. I fattige egne af landet bliver piger set som en byrde, fordi familien skal betale en medgift til brudgommens familie, når hun en dag skal giftes. Samtidig er kastesystemet med til at bevare gamle traditioner og skikke, der ikke er til gavn for ligestillingen. Desuden er ære et vigtigt begreb i mange landsbysamfund, hvor det ikke er unormalt, at et voldtægtsoffer bliver opfordret til at gifte sig med gerningsmanden.

Indiske mænd nedtoner overgrebene

På et mere praktisk plan har Indien alt for få ressourcer til at sætte effektivt ind over for forbrydelserne. Det gælder både i forhold til landets politistyrke og domstole. Det hjælper heller ikke, at mange indiske mænd har det med at nedtone problematikken og antyde, at ofrene ikke er uden skyld. Kvinder bør gå mere anstændigt klædt og ikke vandre omkring alene, er typiske argumenter.

At bruge teknologi i kampen mod overgreb er ikke en ny tanke i Indien. En række private virksomheder udbyder allerede forskellige services på området. Kørselstjenesten Uber har indbygget en alarmfunktion i sin mobilapplikation, mens andre firmaer har udviklet apps med lignende funktioner, der kan downloades for mindre beløb.

Og så er der de mere lavpraktiske og hårdtslående løsninger: Flere virksomheder har gjort det til en forretning at sælge produkter designet til beskyttelse mod overfaldsmænd. Peberspray, knojern og en strømpistol forklædt som en læbestift er en del af udvalget.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.