Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Minister klar til kulturkamp: »I Tyskland går vi ikke med burka«

Med et katalog over tyske værdier har Tysklands indenrigsminister antændt en heftig debat om integration og national identitet. Kritikere i opposition og egne rækker beskylder Thomas de Maizière for højreorienteret stemmefiskeri.

»I Tyskland går vi ikke med burka«. Sådan lyder det fra indenrigsminister Thomas de Maizière, der har udløst voldsom debat med en liste over tyske grundværdier. Arkivfoto: David Gannon/AFP
»I Tyskland går vi ikke med burka«. Sådan lyder det fra indenrigsminister Thomas de Maizière, der har udløst voldsom debat med en liste over tyske grundværdier. Arkivfoto: David Gannon/AFP

BERLIN: Kan man sætte tyske værdier på formel?

Ja, mener Tysklands indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU). Han har nu fremlagt et katalog over tyske grundværdier, der skal gøre det klart, hvad der forventes af udlændinge i Tyskland.

Mindre end et halvt år før efterårets tyske valg har indenrigsministerens liste, der blev præsenteret i søndagens udgave af avisen BILD, dermed genoplivet den kontroversielle debat om tysk »Leitkultur«, (hovedkultur, red.).

»Vi viser vores ansigt. Vi er ikke burkaen,« lyder den offensive udmelding i første punkt på indenrigsministerens liste, der peger på de særlige sociale omgangsformer som et bærende element i tysk kultur. I Tyskland hilser man på hinanden ved at give hånd, skriver indenrigsministeren og sigter dermed til flere sager i Tyskland og Schweiz, hvor muslimske elever af religiøse årsager har nægtet at give hånd til kvindelige lærere.

Foruden det tyske sprog og en grundlæggende respekt for grundloven er der ifølge indenrigsministeren behov for at stille yderligere kontante krav til indvandrere, der ikke ønsker at lade sig integrere i Tyskland.

Under listens øvrige punkter oplister indenrigsministeren behovet for  almen dannelse, villighed til at arbejde for fællesskabet, kendskab til tysk historie, en anerkendelse af den tyske stats særlige forhold til Israel samt respekten for en kristeligt præget, men religiøst neutral stat, der muliggør fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse grupperinger.

Taktisk manøvre

Det er dog ikke ligefrem idealer om fredelig sameksistens, der præger reaktionerne på Thomas de Maiziéres forslag.

Hos de Grønne afviser partiformand Simone Peter på twitter. I stedet er der ifølge Peter brug for »en ny indenrigspolitik, der styrker integrationen, holder øje med højre-kræfter og islamistiske trusler.« Også den tidligere grønne miljøminister Jürgen Trittin går i rette med de Maizières forslag, som han kalder for »højreorienteret«.

I det hele taget er de Maiziéres forslag blevet kritisk modtaget. På den borgerlige fløj betegner Christian Lindner, der er partiformand for det liberale FDP, indenrigsministerens fremstød som en taktisk manøvre, der skal aflede vælgernes opmærksomhed fra en problematisk integrationspolitik.

»CDU er ikke i stand til at forene en moderne indvandringspolitik med et juridisk grundlag. I stedet forsøger man nu at genantænde gamle debatter,« siger Lindner til BILD.

Også i indenrigsministerens egne rækker er der overvejelser om, hvorvidt de Maiziéres forslag er gavnlige. I et indlæg i Huffington Post Deutschland lægger den tidligere CDU-generalsekretær Ruprecht Polenz afstand til de Maizieres forsøg på at forpligte tyske statsborgere til at efterleve en særlig kultur. »Der er ikke noget juridisk grundlag i vores grundlov«, skriver Polenz.

Debatten om en tysk »Leitkultur« er med jævne mellemrum dukket op i tyske medier, siden CDU-politikeren Friedrich Merz i 2000 udløste en ophedet debat med kravet om, at migranter tilegner sig tysk »Leitkultur«. Noget kunne derfor tyde på, at slagsmålet om indenrigsministerens ti punkter vil fortsætte frem mod forbundsdagsvalget 24. september.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.