Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Immigrationsmyndigheder slår til mod 7-Eleven overalt i USA

I en koordineret aktion mod 98 butikker er 21 personer anholdt mistænkt for at opholde sig ulovligt i USA.

I alt fik 98 7-Eleven-butikker i 17 stater i USA besøg af inspektører onsdag morgen. 21 personer blev anholdt mistænkt for at opholde sig i USA ulovligt. Scanpix/Andrew Caballero-reynolds/arkiv
I alt fik 98 7-Eleven-butikker i 17 stater i USA besøg af inspektører onsdag morgen. 21 personer blev anholdt mistænkt for at opholde sig i USA ulovligt. Scanpix/Andrew Caballero-reynolds/arkiv

Washington. Amerikanske immigrationsmyndigheder aflagde onsdag næsten 100 7-Eleven-butikker på tværs af landet besøg.

21 personer blev anholdt mistænkt for at opholde sig i USA ulovligt. Samtidig fik butiksejerne korte frister for at bevise, at andre medarbejdere har tilladelse til at arbejde.

Aktionen er den største af sin slags, siden Donald Trump overtog præsidentposten i januar sidste år.

- Dagens (onsdagens, red.) aktion sender et stærkt signal til amerikanske virksomheder, der ansætter og beskæftiger en ulovlig arbejdsstyrke: ICE vil håndhæve loven.

- Og hvis vi finder ud af, at du bryder loven, så vil du blive holdt ansvarlig, skriver vicedirektør for US Immigration and Customs Enforcement (ICE) Thomas Homan.

Under valgkampen i 2016 var et af Trumps helt store valgløfter at sætte hårdere ind mod ulovlig indvandring, herunder at bygge en mur på grænsen mellem USA og Mexico.

I alt fik 98 7-Eleven-butikker i 17 delstater besøg af inspektører onsdag morgen.

Ejere og bestyrere har fået en frist på tre dage til at fremskaffe dokumenter, der beviser, at deres ansatte opholder sig i USA lovligt. Ellers risikerer ejerne sanktioner, advarer ICE.

7-Eleven oplyser, at ICE-inspektionerne var rettet mod franchisebutikker. Dermed er det butiksejerne og ikke virksomheden 7-Eleven, der er ansvarlige for at sikre, at regler og love er overholdt.

7-Eleven, der er baseret i Irving, Texas, har 60.000 butikker i 18 lande, herunder 8500 butikker i USA.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.