Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I dag præsenterer EU-kommissionen sin store digitale skatteplan

EU-Kommissionen vil i dag præsentere et forslag om at indføre en skat på digitale annoncer. Skatten vil især ramme IT-giganter som Facebook, Google og Twitter.

Det forventes, at Margrethe Vestager i dag vil præsentere endnu et våben i kampen for at få fat i IT-giganters skattekroner.
Det forventes, at Margrethe Vestager i dag vil præsentere endnu et våben i kampen for at få fat i IT-giganters skattekroner.

I dag vil EU-Kommissionen præsentere EUs sidste nye våben i kampen for at få store IT-virksomheder til at betale mere i skat. Det skriver The New York Times.

Forslaget har primært til sigte at ramme IT-virksomheder med en omsætning på over 750 millioner euro. Det er ud over Facebook og Apple virksomheder som Airbnb, Uber og Spotify. I alt antages det, at omkring 100 virksomheder vil rammes af de nye skatter, hvis de bliver indført. Det skriver Financial Times.

Det forventes, at forslaget vil inkludere en skat på tre procent af virksomhedernes omsætning fra annonceindtægter, salg af persondata og omsætning fra brugerbetalinger.

Beskatningen af omsætningen bryder med almindelige skatteprincipper, hvor det som regel er overskuddet, der beskattes. Forslaget er derfor tænkt som en midlertidig løsning, der skal fungere, indtil EU finder en måde at beskatte overskud på.

EUs finanskommissær Pierre Muscovici, som i dag vil præsentere forslaget, siger, at de europæiske skatteregler er forældede.

»Vores pre-internet regler gør det ikke muligt for medlemslandene at beskatte digitale virksomheder, der er digitalt tilstede i Europa, men kun i begrænset omfang er fysisk tilstede,« siger finanskommisæren til Financial Times.

Han understreger, at EU-Kommissionen sigter mod at bringe den digitale økonomi i overensstemmelse med resten af økonomien.

Med andre ord skal EU-Kommissionens forslag sætte en stopper for de store IT-virksomheders mulighed for kun at betale skat i de lande, hvor de har deres hovedkvarter. I stedet skal de betale til de lande, hvor brugerne er.

Indtil videre har virksomhederne kunnet slippe med at betale skat, der, hvor de har fysisk tilstedeværelse. Det er en kendt sag, at mange store IT-virksomheder har hovedsæde der, hvor selskabsskatten er lavest.

I udkastene til loven skriver Kommissionen, at digitale selskaber har sluppet med en gennemsnitlig skattebetaling på 9,5 procent, hvor traditionelle selskaber i gennemsnit har betalt 23,3 procent i skat.

For at forslaget kan stemmes igennem, skal alle medlemslandene dog være enige. Og det kan blive en udfordring. Det vil nemlig særligt gå ud over lande som Irland og Luxemburg, hvor flere af tech-giganterne har deres hovedsæde – netop på grund af landenes lave selskabsskat.

Eksempelvis har selskaber som Google, Microsoft, Twitter, eBay, LinkedIn, Paypal, Uber og Airbnb alle deres hovedsæde i Irland.

Hvis forslaget stemmes igennem med en skatteprocent på tre procent, forventes det samlet set at generere skatteindtægter på 4,8 milliarder euro eller små 36 milliarder danske kroner på tværs af EU-landene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.