I City er de for EU-medlemskab – punktum!

En sejr 7. maj til De Konservative kan sætte kursen mod en britisk udmeldelse af EU. Det giver uro i Londons magtfulde finansverden, men emnet er næsten fraværende i valgkampen.

»Briterne har brug for at være i EU. Jeg kan simpelthen ikke få øje på noget alternativ, der ville være mere attraktivt. Jeg kan ikke sige, at jeg altid er tilfreds med den måde, som EU fungerer på. Men det er ud fra et forretningsmæssigt synspunkt,« siger Mark Boleat, der er medlem af lokalstyret i City of London, hvor mere end 300.000 har job i hovedsagelig finanssektoren.
»Briterne har brug for at være i EU. Jeg kan simpelthen ikke få øje på noget alternativ, der ville være mere attraktivt. Jeg kan ikke sige, at jeg altid er tilfreds med den måde, som EU fungerer på. Men det er ud fra et forretningsmæssigt synspunkt,« siger Mark Boleat, der er medlem af lokalstyret i City of London, hvor mere end 300.000 har job i hovedsagelig finanssektoren.

LONDON: Mark Boleat er måske ikke ligefrem en brændende EU-tilhænger. Som næstøverste repræsentant for City of Londons lokalstyre – den mest kendte af Londons 33 lokale »kommuner« med flere end 300.000 arbejdspladser og heraf mange i finansverdenen, der har navn efter bydelen – er han til gengæld noget af det tætteste, man i øjeblikket kan komme på en markant britisk fortaler for, at Storbritannien har det bedst som fortsat medlem af EU.

»Briterne har brug for at være i EU. Jeg kan simpelthen ikke få øje på noget alternativ, der ville være mere attraktivt. Jeg kan ikke sige, at jeg altid er tilfreds med den måde, som EU fungerer på. Men det er ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. City of London er for britisk medlemskab af EU, reformer eller ej – punktum,« siger Boleat, der er politisk uafhængig valgt i bydelen.

Premierminister David Cameron har lovet vælgerne, at en sejr til ham ved parlamentsvalget 7. maj vil udløse en folkeafstemning om EU inden udgangen af 2017. Inden da vil han kræve reformer gennemført i EU, og derefter vil han argumentere for at blive i fællesskabet. Hvis reformforhandlingerne ikke lykkes, har Cameron sagt, at han vil føre kampagne for at trække briterne ud. Det kan blive en brat afslutning på mere end 40 års medlemskab af det europæiske fællesskab og en beslutning med store konsekvenser.

Alligevel har emnet nærmest været fraværende i valgkampen. Labour-leder Ed Miliband brugte op til forrige weekend for en gangs skyld tale og TV-tid på EU, hvor han erklærede, at fortsat medlemskab er afgørende for »Storbritanniens indflydelse og position i verden«. Men EU-delen af talen blev i det store hele ignoreret, mens politiske modstandere kastede sig over andre dele af Milibands internationale agenda.

Ved et møde forleden med et panel af britiske valganalytikere blev privatøkonomi, immigration og sundhedssystemet præsenteret som vælgernes højst prioriterede temaer. Alle var enige om, at EU ikke er et emne, der har flyttet stemmer i valgkampen.

»Mavefornemmelsen er, at EU ikke betyder noget. Kun i forhold til immigration fra EU-lande, der er et vigtigt tema,« konstaterede Chris Hanretty fra University of East Anglia.

Topchefer tøver med at blande sig i debatten

Mark Boleat så gerne, at de dramatiske perspektiver ved et EU-exit fik meget større politisk fokus. Han siger, at han på mange af Citys chefkontorer møder stærke holdninger for et fortsat EU-medlemskab, men man er tilbageholdende med at blande sig på grund af risikoen for at blive sablet ned af stærkt EU-kritiske britiske medier.

»For mange topchefer er det ikke særligt attraktivt at blande sig i debatten, fordi de så måske skal håndtere en bølge af kritik. Omkring den skotske uafhængighedsafstemning oplevede en del kritikken som personligt ubehageligt, hvis de talte for at fastholde unionen. Omvendt forstod forretningsverdenen til sidst, at det kunne få voldsomme konsekvenser, hvis de ikke stod frem,« siger Boleat.

Mens Milibands EU-tanker ikke vakte større opsigt, fik det større opmærksomhed, at ledelsen i HSBC, en af verdens største banker, for nyligt meddelte, at man vil undersøge perspektiverne ved at flytte hovedkvarteret fra London. Hovedårsagen er vrede over nye regulativer, skatter og afgifter, som den konservative finansminister, George Osborne, har indført over for bankverdenen, men usikkerheden om fortsat EU-medlemskab vil også spille ind. Tidligere premierminister Tony Blair erklærede for nyligt, at en »unødvendig« folkeafstemning kan »skabe kaos«, og han fik støtte fra erhvervsgruppen »Business for New Europe« med flere indflydelsesrige erhvervsledere.

Cameron anklagede derimod Blair for at ville »ignorere folkets vilje«, og i den konservative presse lød det hånligt, at Blair åbenbart ikke har tillid til vælgernes evne til at træffe et valg.

Finansverdenen frygter udmeldelse af EU

City udgør Londons gamle finansgader i hovedstadens såkaldte »Square Mile«. Det er et globalt samlingspunkt, hvor milliarder og atter milliarder løber ind og ud og holder pulsen oppe i verdens finansielle blodårer. Det er også et kraftcenter, der driver den britiske økonomi og giver Storbritannien international pondus.

Normalt kunne man forvente en form for forbrødring eller i hvert fald en forståelse mellem en konservativt ledet regering og Londons nålestribede centrum. I stedet er Cameron på kollisionskurs med store dele af City i EU-spørgsmålet.

Da premierministeren op til jul holdt en længe ventet tale om at dæmme op for indvandring til Storbritannien, erklærede han, at reformer af det centrale begreb om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU er et ufravigeligt britisk krav. På den måde håbede han ifølge politiske analytikere at dæmme op for UKIPs udfordring på den konservative højrefløj. Det synes til dels at være lykkedes. Men det puster samtidig yderligere til den glødende EU-kritik, som man finder mange steder i det britiske samfund, ved at koble bekymringer omkring de seneste års voldsomme indvandringsbølge i Storbritannien direkte sammen med spørgsmålet om at forblive i EU.

Mange anser Camerons tidsramme for EU-forhandlinger og de konkret formulerede reformkrav som helt urealistiske. EU-Kommissionen har for nyligt direkte afvist, at det kan komme på tale. Det skaber nervøsitet og usikkerhed i City of London, og man registrerer allerede, at nogle investeringer går til andre byer, siger Boleat:

»Mange regner nu med 20-25 procents mulighed for en EU-udmeldelse, og det er tilstrækkeligt til, at mange begynder at tage deres forholdsregler. De andre fordele ved London er ikke store nok til at modvirke den usikkerhed.«

Financial Times har beskrevet, at stemningen i et onlineforum for flere end 50 af Citys mest indflydelsesrige personer var, at det vil være en katastrofe for både Storbritannien og Europa, hvis briterne forlader EU. Nogle få som blandt andet Helena Morrissey, chef for investeringsgruppen Newton, argumenterede modsat:

»Det er simpelthen ikke troværdigt for store City-institutioner at true med at flytte – de samme trusler blev fremsat, da vi ikke sluttede os til euroen, og de ikke bare blev, men det viste sig at være den rigtige beslutning.«

Fra Mark Boleats kontor i City of London ser man derimod EU-medlemskabet som et helt afgørende fundament for, at Storbritannien kan holde landets førerposition indenfor finansverdenen:

»Det er godt for økonomien, det har ikke noget at gøre med følelser. Sidste år var jeg i Tyskland, og der er der en helt anden attitude i forhold til EU. Tyskerne vil også gerne beholde briterne i EU, men der er grænser for, hvad de vil gå med til af reformer.«

Mark Boleat er klar over, at hvis EU bliver et politisk spørgsmål lagt ud til vælgernes afgørelse, vil følelserne være vigtige. Men han peger på, at finansverdenen som under den skotske uafhængighedsafstemning i efteråret kan skabe en modvægt, hvor vælgerne populært sagt »stemmer med hjernen mere end hjertet«. Det vil også sætte Cameron under pres for at afklare den britiske usikkerhed om grundlaget for en folkeafstemning om EU.

Farligt spil fra Camerons side

Ligesom mange andre politiske iagttagere i Storbritannien er Mark Boleat overbevist om, at Cameron reelt ikke for alvor ser nogen fordel ved at forlade EU, men at han spiller et farligt spil for at tækkes vælgere på den EU-kritiske højrefløj og ikke mindst for at tilfredsstille EU-modstandere i sit eget parti. Og de vil kæmpe til det yderste, hvis de ser chancen for at få Storbritannien ud af EU, siger Boleat:

»Jeg kender personligt mange EU-kritiske parlamentsmedlemmer. Jeg har ikke nogen problemer med at diskutere og tale dem imod, men for dem er det ikke så vigtigt, at det vil have omkostninger at forlade EU. Den pris synes de så, at vi må betale. Det handler om suverænitet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.