Hvorfor er det værre at koge en kat, end når migranter drukner?

Fireårige Isiah hoppede ind til den 180 kilo tunge gorilla Harambe, og zoobetjente måtte skyde dyret. Nu sørger de sociale medier over gorillaen og kræver Isiahs mor straffet. Men kerer vi os for meget om dyr og for lidt om mennesker?

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Der er en ny global forargelse på de sociale medier. Det er ikke migranter, som drukner i Middelhavet, og det er heller ikke sønderskudte civile i Irak og Syrien. Det er en gorilla i zoologisk have i Cincinnati i USA.

Gorillaen hedder Harambe, en sølvryg-gorilla. Fredag fyldte han 17 år, og lørdag blev han skudt – og siden har pokker været løs. For Harambe blev skudt, fordi fireårige Isiah kravlede under hegnet til gorilla-indhegningen, faldt fire meter ned i en voldgrav, og her fiskede gorillaen ham op. Derefter, i knap ti minutter, var Isiah hos gorillaen, og hvis man skal tro de sociale medier, beskyttede Harambe drengen, han skærmede ham mod de paniske tilråb, og et kort øjeblik greb drengen ud efter Harambes hånd, og Harambe holdt ham i hånden.

Og bum! Så blev Harambe skudt og dræbt af dyrepasser. Og bum! Så kom reaktionen.

Der var billeder og videoptagelser af det hele, og det hele blev delt, og i skrivende stund har 400.000 mennesker underskrevet et online-krav om, at børnemyndighederne og politiet stiller Isiahs forældre til regnskab.

»Justice for Harambe« er en trend på Facebook og Twitter, og det er også navnet på en webside, hvis ophavskvinde mener, at forældrenes skødesløshed slog Harambe ihjel.

»Jeg er mor til to børn, og jeg ved, at man skal holde øje med sine børn hele tiden,« siger Kate Villanueva til ABC News.

 

Men det er ikke kun de sociale medier, og det er ikke kun TV og tabloidmedierne i USA. Fem tidszoner væk – i Storbritannien – har aviserne glemt alt om Brexit-afstemning, og kendisser som komiker Ricky Gervais, TV-vært Piers Morgan og Queen-guitarist Brian May kræver Isiahs forældre retsforfulgt. Daily Mail fandt frem til forældrene, navngav og trykte billeder af parret og afslørede, at faderen var en dømt narkohandler. Parret har fire børn, og avisen mere end indikerede, at det var fire flere, end de kan styre. Historien er siden blevet delt over 20.000 gange på de sociale medier.

Og dermed kører vi igen.

Sidste sommer handlede det om løven Cecil, som en amerikansk tandlæge skød i Zimbabwe, og de fleste danskere husker balladen om giraffen Marius, der blev aflivet og parteret som lærestykke for børn og andre tilskuere.

Cecil er her ikke mere. Da en amerikansk tandlæge i fjor betalte en jagtguide i Zimbabwe 54.000 dollar for at nedlægge en hanløve, var skæbnen beseglet for Cecil – kongen af Hwange National Park. Tandlægen blev internettets mest hadede mand. Arkivfoto: Zimbabwe Nationalparker/AFP
Cecil er her ikke mere. Da en amerikansk tandlæge i fjor betalte en jagtguide i Zimbabwe 54.000 dollar for at nedlægge en hanløve, var skæbnen beseglet for Cecil – kongen af Hwange National Park. Tandlægen blev internettets mest hadede mand. Arkivfoto: Zimbabwe Nationalparker/AFP

Et tredje eksempel er Kristen Lindsey fra Texas. Hun er »en ung, smuk og ambitiøs dyrlæge« – som et medie beskrev hende – og i april i fjor tog hun en beslutning, som kortsluttede hendes liv. Hun lagde et foto og en tekst op på Facebook. På billedet holdt hun en kat i ørene, og en pil stak ud af dyrets baghoved. Selv smilede hun stort, hendes øjne strålede, og hun skrev: »Mit første flitsbuedrab. LOL. En vildkat med en pil gennem hovedet er den eneste gode vildkat. En pris som »årets dyrlæge« Ja, tak.« Hun garnerede opslaget med et emotikon, som betyder »grådlatter«.

Det skulle Kristen Lindsey ikke have gjort.

Lindseys nabo kunne fortælle, at det ikke var en vildkat, men hans tamme kat, Tiger, som var forsvundet dagen før. Snart druknede Facebook, Twitter og medierne i billeder af den legesyge Tiger-kat, og en retsdyrlæge studerede billedet på Lindseys opslag og konkluderede, at Tiger – trods en pil gennem hovedet – ikke var død. Og dermed led Tiger altså en langtrukken og pinefuld død.

Webmediet Medium kaldte Kristen Lindsey for »den mest hadede dyrlæge i verden« og konkluderede, at hun uden tvivl var en sociopat, og inden nogle kunne sige klik-klik-klik, var Lindsey fyret fra den dyrlægeklinik, hvor hun arbejdede. Hendes universitet tog afstand fra hende og »de groteske handlinger og kommentarer udtrykt i hendes opslag,« som universitet sagde i en udtalelse.

Organisationen Animal Legal Defense Fund gik til myndighederne, og politiet, anklagemyndigheden, dyreværnet og dyrlægernes etiske udvalg kom efter Lindsey. En storjury besluttede at droppe sagen, men dyrlægemyndighederne tog autorisationen fra hende, bl.a. fordi de lagde til grund, at katten stadig var i live på billedet, og at Kristen Lindsey ikke var det fjerneste bodfærdig.

Giraffen Marius i Zoo skal aflives pga. indavl. Den bliver aflivet med en boltpistol og ikke med bedøvelsesmiddel,       da den skal laves til løvefoder. Fredag 7. februar. På søndag kan man opleve den blive dissekeret i ZOO.
Giraffen Marius i Zoo skal aflives pga. indavl. Den bliver aflivet med en boltpistol og ikke med bedøvelsesmiddel, da den skal laves til løvefoder. Fredag 7. februar. På søndag kan man opleve den blive dissekeret i ZOO.

Dyr over mennesker

Cecil, Marius og Tiger er tre af de mest omtalte eksempler på den socialmediale forargelse over dyremishandling, og der har været snesevis af andre. En hund, som blev hængt; en kat, som blev brugt som fodbold; en hundehvalp, som blev puttet i en frysepose; en kat, som blev kogt, og en kat som blev smidt i en skraldespand.

Hver gang er fulgt en viral reaktion og en modreaktion mod reaktionen. For hvorfor går de sociale medier gak-gak over dyr, når de ikke hidser sig op over mennesker, som bliver dræbt eller mishandlet, spørger kritikerne.

Forfatteren Roxanne Gay kritiserede f.eks. sidste sommer, at internettet på én og samme tid gik viralt over løven Cecil og samtidigt ignorerede politidrabet på en sort familiefar i Cincinnati, Sam DuBose.

TV-værten Jimmy Kimmel græd for åben skærm over »tabet af det store majestætiske væsen, Cecil...« Han græd ikke over Sam DuBose. »Det behøver han heller ikke. Men han græd over en løve, og det er værd at overveje. Mennesker er også majestætiske væsener, og vi må lære at se det majestætiske i os alle,« skrev Roxanne Gay i New York Times.

Det samme vil hun måske konstatere i denne uge: At de sociale medier græder over tabet af Harambe og ikke over de druknede flygtninge og migranter i Middelhavet.

Vi føler med gorillaer, men ikke med vores medmennesker, vil kritikerne sige, og det er fejlproportioneret empati.

Men er det rigtigt? Føler vi virkelig mere med dyr som ofre end mennesker? Tilsyneladende ja, viser en nylig undersøgelse:

Sociologer fra Northeastern University foretog en empati-undersøgelse blandt 240 studerende. De præsenterede dem for fire forskellige typer artikler, som beskrev kriminalitet begået mod et spædbarn, en hundehvalp, en voksen hund og en voksen mand. De studerende vidste ikke, at de læste falske artikler, og sociologerne målte graden af deres empati og »følelsesmæssige engagement« over for ofrene i historierne, skrev Live Science.

De studerende følte mest og stort set den samme medfølelse med spædbarnet og den voksne og unge hund, og de følte meget mindre medfølelse med den voksne mand. De ræsonnerede, at den voksne mand kunne tage vare på sig selv, og hvis han kom i problemer, var det hans egen skyld. Barnet og hundene var derimod ofre for omstændighederne.

Tæt på og alligevel langt fra: I Københavns Zoo kan besøgende komme på klos hold af den farligt smukke og majestætiske isbjørn i Den Arktiske Ring. Arkivfoto:  Jens Nørgaard Larsen
Tæt på og alligevel langt fra: I Københavns Zoo kan besøgende komme på klos hold af den farligt smukke og majestætiske isbjørn i Den Arktiske Ring. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

»Raseri, angst, lidelse og bedrøvelse«

Undersøgelsen bekræfter, at noget er gået galt, mener humanister. Det er fint, at mennesker kerer sig om dyr, men det er bekymrende, at mennesker samtidigt har så blasert et forhold til andre menneskers ulykke, skrev Matthew Bulger, retschef for The American Humanist Association, i fjor.

De sociale medier strømmede over af »en enestående udgydelse af raseri, angst, lidelse og bedrøvelse« over Cecil og trak samtidigt på skuldrene over bl.a. politidrab og en forstyrret muslims drab på fire soldater i staten Tennessee. »Det kan holde mig vågen om natten,« skriver Bulger.

Men det er en ambivalens, som de fleste mennesker kan leve med, skriver professor i sociologi, Arnold Arluke, i bogen »Regarding Animals«. Som han konkluderer: Dyr er ikke kun dyr – dyr er den værdi, som vi tillægger de pågældende dyr. De er, hvad mennesker gør dem til, og det er ikke afhængigt af logik. Og i den mangel på logik er en gorilla, en hund, en kat eller en løve mere værdige ofre end f.eks. en migrant, som kunne have ladet være mere at sejle over Middelhavet.

Det kan kritikere skælde nok så meget ud på, men svaret lukker sig om sig selv. Hvorfor?

Endnu en dansk giraf ved navn Marius risikerer aflivning. Dette er dog Elmer. BV.:
Endnu en dansk giraf ved navn Marius risikerer aflivning. Dette er dog Elmer. BV.:

Fordi sådan har den »menneskelige kultur og samvittighed« bestemt det – migranten kan tage vare på sig selv og bringer sig selv i en farlig situation. Harambe, Tiger, Cecil, Marius og alle de andre socialmediale dyr er derimod uforskyldte og forsvarsløse i situationen, og de er ikke bare dyr, men en reflektion af den værdi, de fleste mennesker tillægger dem.

Det er, hvad opstandelsen over Harambe og tavsheden omkring migranterne udtrykker, og det er ulogisk, men for de fleste mennesker betyder det ikke noget, skriver Arluke.

Måske kan etikere ikke leve med den slags modsætninger, »men de fleste mennesker kan sagtens.« Hverdagen er fyldt med modsætninger, og kun sjældent forstyrrer de os; de er der bare som en »normal og naturlig del af vores liv,« fordi vi har besluttet, at sådan er det, skriver han.

»Tak, Gud«

Derfor kører historien om Harambe ufortrødent videre, mens migranterne er sendt til det sted i medierne, hvor historier dør.

En talskvinde for politiet i Cincinnati oplyser, at myndighederne undersøger Isiahs mor og far. Moderen var med de fire små børn på ulykkestidspunktet, og politiet vil kortlægge forløbet op til, at Isiah faldt ned i gorillaburet, og det er sandsynligt, at børnemyndighederne også bliver involveret, siger talskvinden. »Derefter vil vi afgøre, om der skal rejses sigtelser,« siger hun til flere medier.

Flere gorillaeksperter har kritiseret Cincinnati Zoo for at ty til dræbende skud med det samme og ikke f.eks. forsøge at forhandle med Harambe og lokke ham med yndlingsmaden ananas. Men zoo-direktøren siger, at hans folk ikke kunne gøre andet, end de gjorde. Harambe vejede 180 kilo og var seks gange stærkere end en fuldvoksen mand, og han kunne knække Isiah som et strå.

Isiahs forældre har siden gemt sig og blot udsendt en kort eklæring:

»Vi takker Gud for at have fået vores søn helskindet tilbage,« skrev de.

I ugens begyndelse samlede dyreelskere sig uden for Cincinnati Zoo for at vise deres afsky over zoo-drabet på gorillaen Harambe, som uden skyld kom i nærkontakt med en fireårig dreng. »Husk ham – og alle de andre,« var et af budskaberne for gorillademonstranterne. Foto: William Philpott/Reuters
I ugens begyndelse samlede dyreelskere sig uden for Cincinnati Zoo for at vise deres afsky over zoo-drabet på gorillaen Harambe, som uden skyld kom i nærkontakt med en fireårig dreng. »Husk ham – og alle de andre,« var et af budskaberne for gorillademonstranterne. Foto: William Philpott/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.