Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Hvor mange liv har Grækenland egentligt?

Uanset hvad de kommende måneder bringer, så forsvinder Grækenlands store problemer hverken på den korte eller mellemlange bane, og så længe Grækenland økonomisk set dingler i tovene, vil et græsk exit fra euroen ikke kunne udelukkes, beretter Berlingskes korrespondent i Bruxelles.

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras (th.), er under hårdt pres fra blandt andet formanden for EU-Kommissionen, Jean Claude Juncker (tv.), og de øvrige EU-lande.
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras (th.), er under hårdt pres fra blandt andet formanden for EU-Kommissionen, Jean Claude Juncker (tv.), og de øvrige EU-lande.

I bedste Mark Twain-stil har rygterne om Grækenlands snarlige økonomiske død og exit fra euroen været overdrevne indtil nu. Som en kat med mange liv har den græske regering gang på gang fundet penge til at betale lønninger, pensioner samt renter og afdrag på sin enorme gæld, netop som dommedag truede.

Tre måneder har den græske regering været ved magten, uden at Grækenland og eurolandene for alvor er kommet tæt på en aftale, der skaber et holdbart sikkerhedsnet under Grækenland, som kan holde det sydeuropæiske land i euroen.

Nu er skæbnedagen så sat til 11. maj, hvor finansministrene fra eurolandene mødes nok engang. Dagen efter skal Grækenland betale mere end fem milliarder kroner tilbage til Den Internationale Valutafond (IMF), og mange tvivler på, at den græske regering denne gang kan finde så mange penge uden en ny aftale med eurolandene.

Så denne gang er der altså tale om en reel deadline. Og dog.

Trods udskiftninger i det græske forhandlingsteam til ansigter, som forhandlerne i Bruxelles er mere trygge ved, er parterne fortsat så langt fra hinanden, når det kommer til de afgørende pensionsreformer, at man »ikke skal være for optimistisk«, som en kilde tæt på forhandlingerne formulerer det.

Tre faktorer kan i bund og grund blive udløsende for, om Grækenland fortsat kan være med i eurosamarbejdet: at den græske statskasse vitterlig løber tør, at eurolandene får nok og siger stop, eller at den græske premierminister ændrer strategi.

1. Der er uden tvivl lavvande i den græske statskasse, men en stat har mulighed for at finde penge mange steder, som Grækenland hidtil har vist trods de talrige rygter om en tom statskasse.

Premierminister Alexis Tsipras har meddelt, at Grækenland har midlerne til at betale de mange penge til IMF 12. maj, men til sommer venter langt større betalinger, som Grækenland ikke vil kunne klare uden en aftale med eurolandene.

Ved udgangen af juni udløber eurolandenes midlertidige sikkerhedsnet under Grækenland, og udgangen af juni ligner derfor en rigtig deadline. Formanden for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, understregede tirsdag, at Grækenland »ikke vil klare den« uden yderligere lån.

2. Spørgsmålet er så, om eurolandenes tålmodighed med Grækenland slipper op endnu tidligere. Forhandlerne fra EU-Kommissionen, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) – nu kaldet »Bruxelles-gruppen« i stedet for »trojkaen« – er mere end trætte af forhandlingerne, hvor grækerne kun har bevæget sig i slow motion de seneste måneder.

Fra flere af eurolandenes finansministre kommer der nu meldinger om, at en »plan B« kan blive en mulighed, altså et græsk exit fra euroen. Men tålmodigheden hos eurolandenes stats- og regeringschefer ser ud til at være lidt større.

Finansmarkederne vil muligvis tage et græsk exit fra euroen nogenlunde roligt, fordi tilliden til de øvrige euroøkonomier er langt større end tidligere under krisen, men for stats- og regeringscheferne vil et græsk euro-exit være et kæmpe skår i den europæiske samhørighed og den europæiske integrationstanke, hvor euroen om noget er hovedprojektet.

Et græsk euro-exit vil også gøre det endnu mere uoverkommeligt for Grækenland at betale de knap 1.800 milliarder kroner, landet skylder eurolandene og IMF, tilbage. Eurolandene vil derfor strække sig langt for at indgå en aftale med Grækenland, men det kræver at Grækenland leverer ambitiøse reformer, som giver et realistisk håb om, at landet en dag kan lægge krisen bag sig.

3. Det er ikke meget, Grækenland har bevæget sig. Især hvad angår reformer på pensionsområdet, står parterne langt fra hinanden. Eurolandene ser pensions-reformer som en nødvendighed for en bedre græsk økonomi i fremtiden, men Tsipras har lovet sine vælgere, at der ikke kommer én eneste forringelse på området. Pensionerne skal tværtimod forbedres.

Mandag luftede Tsipras så ideen om en folkeafstemning i Grækenland, hvis landet kun kan opnå en aftale, der ligger langt fra, hvad Tsipras har stillet vælgerne i udsigt. En slet skjult »trussel« til eurolandene, men Tsipras er presset fra alle sider.

Meningsmålinger viser, at flere og flere grækere frygter et græsk euro-exit som konsekvens af den hårde linje, og den nye regerings popularitet er faldende. Samtidig er han presset af den yderlige venstrefløj i sin Syriza-koalition, der nægter at give sig. Tsipras viser spæde tegn på at ville bevæge sig, men strategien synes ikke endeligt afgjort endnu.

Hvis man følger pengene hos investorerne, er vurderingen ifølge det tyske Sentix-indeks, at 48 procent af dem nu tror, at Grækenland vil forlade euroen inden for de næste 12 måneder. Og selv under anonymitet tør folk tæt på forhandlingerne i Bruxelles ikke spå om Grækenlands skæbne.

»Jeg vil hellere spå om, hvor eurokursen ligger i forhold til dollaren om et halvt år, og det er ellers ikke nemt,« som en kilde formulerer det.

Uanset hvad de kommende måneder bringer, så forsvinder Grækenlands store problemer hverken på den korte eller mellemlange bane, og så længe Grækenland økonomisk set dingler i tovene, vil et græsk exit fra euroen ikke kunne udelukkes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.