Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvide nationalister planlægger nye aktioner i USA

Floridas Universitet afviser at lade nationalistisk gruppe gennemføre et stort arrangement i dets bygninger.

Richard Spencer, der er en chefideolog for hvide nationalister i USA, havde planer om et større møde på Floridas Universitet for at tale om, at hvide menneskers liv har betydning. Gruppen siger, at den vil gå til domstolene, efter at universitetet har nægtet at give tilladelse til det planlagte møde på grund af volden i Charlottesville. Scanpix/Tasos Katopodis
Richard Spencer, der er en chefideolog for hvide nationalister i USA, havde planer om et større møde på Floridas Universitet for at tale om, at hvide menneskers liv har betydning. Gruppen siger, at den vil gå til domstolene, efter at universitetet har nægtet at give tilladelse til det planlagte møde på grund af volden i Charlottesville. Scanpix/Tasos Katopodis

Efter en blodig weekend i Charlottesville har hvide nationalister, der blandt andet omfatter tilhængere af hvidt overherredømme, planlagt flere demonstrationer for at fremme deres dagsorden.

Men Floridas Universitet meddeler onsdag, at det har afvist en anmodning fra »den hvide provokatør Richard Spencer« om at tale på universitetet i næste måned.

Universitetets leder, W. Kent Fuchs, siger i en erklæring, at en anmodning fra Spencer, der anses for at være nationalisternes chefideolog, er afvist, da det vurderes, at den planlagte begivenhed ville bringe studerende i fare efter begivenhederne i Charlottesville.

Spencer og en gruppe, der står bag ham, havde planer om et større møde på universitetet for at tale om, at »hvide menneskers liv har betydning«. Gruppen siger, at den vil gå til domstolene, efter at universitetet har nægtet at give tilladelse til det planlagte møde.

Spencer har også sagt, at han vil holde et møde på et universitet i Texas.

En ny-konføderalistisk gruppe havde også bedt delstaten Virginia om tilladelse til at holde et massemøde ved monumentet for sydstatsgeneralen Robert E. Lee i Richmond den 16. september.

Men gruppen, der havde anmodet om tilladelsen inden urolighederne i Charlottesville, har siden ændret planer.

Sammenstødene mellem hvide nationalister og demonstranter i Charlottesville startede, da de højreorienterede grupper var samlet i byen for at protestere over fjernelsen af en statue af Robert E. Lee.

Men andre demonstrationer og arrangementer ventes at finde sted. Den første i Boston lørdag.

»Vi vil nu være mere aktive end nogensinde før,« siger en hvid nationalistleder, Matthew Heimbach, hvis parti er erklæret antisemitisk.

Heimbach kalder demonstrationen i Charlottesville for »en absolut, strålende seir«.

Myndighederne har endnu ikke kommenteret, hvor mange der tog del i demonstrationerne i Charlottesville, men nogle iagttagere har anslået, at det var den største demonstration på det yderste højre i USA i mange år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.