Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hverken nye penge eller løfter til Grækenland i denne omgang

Eurogruppens formand siger, at det er tæt på aftale om Grækenland. Han håber, det lykkes på nyt møde i juni.

Bruxelles. Eurolandene er endnu ikke klar til at udbetale nye milliarder til Grækenland fra den låneramme, der blev aftalt i en redningsplan for snart to år siden.

De er heller ikke klar til at udstede nye løfter om at lempe på betingelserne for de kriseramte grækeres enorme gældsbyrde.

Det står klart efter et over otte timer langt møde i eurogruppen mandag i Bruxelles.

Men det er tæt på, at Grækenland kan få udbetalt nye milliarder, mener eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem.

Det græske parlament vedtog i sidste uge nye reformer, der skærer ned på pensioner og hæver skatten. Det gjorde de for at gøre sig fortjent til at få udbetalt nye penge.

Grækenland skal blandt andet bruge nye udbetalinger for at kunne betale de næste afdrag på syv milliarder euro (cirka 52 milliarder kroner) på deres gæld i juli.

Dijsselbloem håber nu på en aftale på eurogruppens næste møde, der holdes 15. juni.

- Overordnet: Positiv udvikling i Grækenland. Masser af arbejde gjort i aften, siger Dijsselbloem.

- Jeg tror, at vi er meget tæt på en aftale. Men i aften er vi ikke i stand til at lukke et muligt hul imellem, hvad der kunne gøres, og hvad nogle af os havde forventet, siger han.

Dijsselbloem siger, at eurogruppen er klar til at være mere deltaljeret end i en aftale fra maj sidste år, når det gælder mulighederne for at lette den græske gældsbyrde.

På et møde i maj 2016 stillede eurolandene blandt andet Grækenland i udsigt, at de på såkaldt mellemlangt sigt kan få perioder med afdragsfrihed og længere løbetider på lån, hvis det bliver nødvendigt.

- På nuværende tidspunkt er vi ikke nået til enighed om den del, siger Dijsselbloem.

- I de kommende uger vil vi fortsætte vores arbejde med det og forsøge at nå en konklusion på det næste møde i eurogruppen, siger han.

Den Internationale Valutafond vil have klare løfter om lettelse af den græske gæld, hvis de, som ønsket af eurolandene, skal støtte redningsplanen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.