Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hvem har skidt i mine bukser, plejede vi at sige, når noget gik galt«

Er religion problemet eller en del af løsningen på den terror, der hærger Syrien? En blandet dansk kristen og muslimsk delegation har været i Libanon for at debattere spørgsmålet.

En kurdisk-syrisk kvinde går med sin barn gennem ruinerne i den syriske by Kobane, som IS blev drevet ud af i marts 2015.
En kurdisk-syrisk kvinde går med sin barn gennem ruinerne i den syriske by Kobane, som IS blev drevet ud af i marts 2015.

BEIRUT: Turen havde været en succes fra første øjeblik, hvis formålet havde været at få slået fast, at Islamisk Stat intet har med islam at gøre, og at terrororganisationen i øvrigt er en ondsindet sammensværgelse med vestlige efterretningstjenester i ryggen.

Men det var ikke den slags teorier, dialogdelegationen, sammensat af politikere og repræsentanter Danske Kirkers Råd, Muslimernes Fællesråd og Danmission, var kommet til Libanons hovedstad, Beirut for at høre.

Rejsen til landet, der er splittet mellem sekteriske grupper, hvor religion politik blandes sammen i en uskøn og sprængfarlig cocktail, og hvor både al-Qaeda og Islamisk Stat opererer, var endnu et led i den kristen-muslimske dialog Muhammedkrisen skød i gang. I øjeblikket kredser dialogen om, hvordan kristne og muslimer i fællesskab bedst bekæmper fænomenet Islamisk Stat. Eller al-Qaeda, og alle de andre grupper, der myrder »vantro« med henvisning til Koranen. Hovedsaglig fordi Islamisk Stats ideologi og tolkning findes langt uden for terrororganisationens hovedstad Raqqa. Den appellerer til muslimer i hele verden, og den problemfyldte libanesiske baghave findes også i Danmark.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse af de ugentlige fredagsbønner i mange af Libanons moskeer, konkluderer, at »den muslimske sfære« har brug for en reformation. I en ud af 91 prædikener, omtales demokrati positivt.

Undersøgelsen er udarbejdet af professor Sari Hanafi fra Det Amerikanske Universitet i Beirut og er en del af Danmissions dialogarbejde med den lokale libanesiske organisation Forum for Development, Culture & Dialogue.

Den viser også, at mange imamer blander religion og politik sammen på en følelsesladet måde. Homoseksualitet og førægteskabeligt samleje omtales som et direkte resultat af, at flertallet ikke er troende nok. Prædikanterne taler generelt negativt om medier, selv om deres egne referencer næsten udelukkende stammer fra disse medier. Og falske udsagn spredes uden kildeangivelser, sammen med negativ omtale af jøder og generel foragt for Vesten.

»Så hvad kan vi gøre i fællesskab for at bekæmpe dem, der tager religion og de hellige skrifter som gidsel?« var det spørgsmål Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd, stillede igen og igen, når den danske delegation satte sig over for sine lokale værter.

Svarene var mange og forskellige. Bechara Boutrus Rai, lederen af den maronittiske kirke, der er en del af den katolske kirke, mener islam har brug for en intern dialog.

Fadi abi Allam, der er præsident for organisationen Permanent Peace Movement, ser den hadfyldte tale, der strømmer ud af mange moskeer, og det han betegner som »masse-ignorance« som det største problem.

Chefen for Libanons sikkerhedstjeneste, Abbas Ibrahim, der er sikker på, at Europa vil opleve mange fremtidige terrorangreb, mener løsningen er, at støtte de regionale sikkerhedstjenester og samarbejde med dem.

»I skal ikke være så generte,« sagde han til den danske delegation.

»Det handler om værdier, og I er nødt til at bekæmpe dem, der forsøger at angribe jer. Hvorfor respektere deres frihed, når de ikke respekterer jeres?«

Den muslimske sheik Muhammed abu Zaid, der for ti år siden selv var med til at opfordre til demonstrationer mod den danske ambassade i forbindelse med Muhammedkrisen, er nu en aktiv del af dialognetværket. Han mener dog, at de rigtige resultater først vil komme, når der føres direkte samtale med dem, der udgør truslen og problemet. Altså Islamisk stat og al-Qaeda. Han opfatter sig selv som et eksempel på, at det kan lade sig gøre at »omvende« ekstremister.

Andre gange var svarene både pinlige og forudsigelige. Som da repræsentanter for Libanons øverste sunnimuslimske institution Dar al-Fatwa, forsøgte at tvære Islamisk Stats ideologi af på Vesten med insisteren på, at ansvaret for kalifatet findes i Vesten, og ikke inden for islams egne rækker. Ikke engang det indirekte ansvar, men selve ansvaret for at oprette og bevæbne Islamisk Stat.

Stormufti Abdel Latif Derian talte om, at islam er fred og kærlighed, og til mit spørgsmål om den strenge saudi-arabiske wahabi-fortolkning af islam ikke har en andel i terroristernes idégrundlag, svarede han med et smil. Intet andet.

»Sheikerne er en skandale,« konkluderede Bassem Shabb, det eneste protestantiske parlamentsmedlem i Libanon, efter det første møde mellem den danske delegation og nogle af de sheiker, der repræsenterer den officielle islamtolkning.

»De siger fred og kærlighed, og når der sker noget negativt, har det intet at gøre med islam.«

To dage senere, og endnu et dialogmøde rigere, var hans tålmodighed sluppet op.

»Hvem har skidt i mine bukser, plejede vi at sige, når noget gik galt, da jeg boede i Texas. Så længe man ikke vil tage ansvar for sine handlinger, kommer vi ikke videre,« sagde han.

Ingen i den danske delegation ankom til Libanon med forventning om at finde en rollemodel. På mange måder er Libanon et eksempel på, hvor galt det kan gå, når det politiske system baseres på religiøse sekteriske grupper. De religiøse og politiske spændinger fra borgerkrigen beskrives i dag som en kold krig.

I 2015 blev et lovforslag om at kriminalisere voldtægt inden for ægteskabet nedstemt af politiske partier, der henter støtte og inspiration hos mainstream imamer. De samme religiøse grupper prædiker mod ideen om civile ægteskaber.

»Noget i den religiøse dannelse er slået fejl,« mener Anders Gadegaard.

»Det er fødekæden, der optager mig,« sagde han, da gruppen netop havde afsluttet et af sine møder i bjergene uden for Beirut. Det står klart for ham, at den libanesiske model i sin nuværende form er sprængfarlig, men at den også rummer potentielle løsninger, hvis religionerne trækker sig ud af det politiske landskab.

»Endemålet er en reformation af islam, og den bevægelse er i gang. I de år, vi har været aktive, kan man tale om, at radikaliseringen er vokset, men kulturåbenheden vokser også. Det er en lang proces, at få shariatolkning til at spille sammen med et sekulært samfund. Men de religiøse samfund skal være uden politisk magt,« lød det fra Anders Gadegaard.

Flere af de tiltag Danske Kirkers Råd og Danmission er involveret i, handler netop om at blande sig i den såkaldte fødekæde. For eksempel ved at bekæmpe ekstremisme med en bredere uddannelse for imamer. Tanken er, at religion, ene og alene skal agere moralsk og etisk kompas, og ikke grundlag for terror.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.