Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Hvalpen, der var dummere end politiet tillader, endte med stilling i samfundets top

En australsk hund har fundet sit kald på toppen af den sociale kransekage, mens en undvegen formodet morder i Japan er fanget efter 45 år. Og så er der (endnu flere) gode grunde til at kysse din bedre halvdel.

Hvalpen Gavel, da han startede sin træning som politihund i den australske delstat Queensland.
Hvalpen Gavel, da han startede sin træning som politihund i den australske delstat Queensland.

… karriereskift

Der var store forventninger til hvalpen Gavel, da han startede sin træning som politihund i den australske delstat Queensland. Han kom nemlig med et meget fint stamtræ i bagagen. Det skriver Brisbane Times.

Men ak, Gavel var alt for legesyg og venlig over for mennesker til at bestå sine eksaminer. Han havde ikke det, der skulle til for at sætte frygt i hjertet på skurkene.

Men i stedet for en trist tilværelse som arbejdsløs steg Gavel op gennem de sociale lag, efter at han blev smidt ud af politiet. Han fik nemlig et job som modtager hos Queenslands guvernør - den første hund i residensen med en officiel titel.

Gavel klarer sit nye job med at få gæster til at føle sig velkomne med bravour, og han har endda fået sin egen officielle uniform.

… anholdelse

En japansk mand er blevet anholdt efter at have været på flugt i 45 år.

Masaaki Osaka var et højtstående medlem af den venstreradikale bevægelse JRCL, da han ifølge myndighederne myrdede en politimand i Tokyo for fire et halvt årti siden. Angiveligt bankede Osaka den 21-årige betjent med et jernrør, inden han kastede en molotovcocktail på ham. Det skriver BBC.

Politiet siger, at de først havde anholdt Osaka i forbindelse med en en anden forbrydelse, men at det undervejs i processen gik op for dem, hvem han rent faktisk var.

I Japan afskaffede man i 2010 forældelsesfristen for mord, så Osaka er nu anklaget for at have dræbt den unge betjent.

Myndighederne mener, at han har kunnet gemme sig i så mange år, fordi han fik hjælp fra sine medrevolutionære i JRCL.

… ægteskabelige studie

Det er så yndigt at følges ad. Og nu bekræfter endnu et studie, at det også er sundt.

Aston Medical School i Birmingham har ifølge The Guardian undersøgt data fra 900.000 patienter, og de af dem, der led af type 2 diabetes, forhøjet blodtryk eller for højt kolesteroltal, havde en større chance for at overleve, hvis de var gift, end hvis de var enlige.

Det skyldes ifølge forskerne, at ens partner hjælper en med at leve sundere og tage sin medicin, hvilket især øger mændenes overlevelse.

Til gengæld har et andet studie vist, at folk, der er blevet skilt eller har mistet deres ægtefælle til f.eks. sygdom, kan have dårligere helbred end folk, der aldrig er blevet gift.

I det hele taget er lykke ret vigtigt for parrenes helbred. Hvis man lever i et kærlighedsløst ægteskab, har man ifølge Guardian større risiko for at få hjerteanfald eller slagtilfælde, end både lykkelige par og singler.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.