Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvad vil visumfrihed for 79 millioner tyrkere betyde?

Med EU-Kommissionens melding om, at Tyrkiet måske kan opfylde de ellers vanskelige krav til visumfrihed til EU i tide, er alarmklokkerne for alvor begyndt at ringe i flere EU-lande, der ikke er vilde med tanken. Men hvad vil det egentlig betyde i praksis? Berlingske ser her på de centrale spørgsmål.

Ved visumfrihed vil tyrkerne få indrejsetilladelse i EU-lande i op til 90 dage, forudsat at de har et gyldigt pas med en chip, der indeholder såkaldt biometriske data som fingeraftryk. Arkivfoto: Arkivfoto: Murad Sezer/Reuters
Ved visumfrihed vil tyrkerne få indrejsetilladelse i EU-lande i op til 90 dage, forudsat at de har et gyldigt pas med en chip, der indeholder såkaldt biometriske data som fingeraftryk. Arkivfoto: Arkivfoto: Murad Sezer/Reuters

Hvad medfører visumfrihed?

Visumfrihed vil give mulighed for kortere rejser til Schengen-området, herunder Danmark, for tyrkiske statsborgere i en varighed af op til 90 dage, hvis man har et gyldigt pas med en chip, der indeholder såkaldt biometriske data som fingeraftryk. Man kan dog fortsat blive afvist ved grænsen, hvis man ikke kan bevise, at man har midler til at finansiere sit ophold og returrejse. Hvis man ønsker et længere ophold, skal man fortsat søge visum.

Aftaler om visumfrihed er altid kommet i kølvandet på associeringsaftaler, der skal knytte tættere handelsmæssige og politiske bånd. Visumfrihed handler derfor i udgangspunktet om at fremme mulighederne for samhandel, men er også et politisk valg om at knytte tættere bånd. EU og Tyrkiet indgik allerede en associeringsaftale i 1963, men visumfriheden har ladet vente på sig.

Må man arbejde, eller får man andre rettigheder?

Nej, muligheden for visumfri indrejse medfører ikke mulighed for at søge arbejdstilladelse. Det er først og fremmest tiltænkt handelsforbindelser, familiebesøg og turisme.

Når man først er i et land, kan man dog altid søge asyl, hvis man mener at være forfulgt i hjemlandet.

Det er kun yderst sjældent sket, at der er givet asyl til tyrkiske statsborgere i Danmark. Flere afgørelser i Flygtningenævnet har således angivet, at de tyrkiske myndigheder i de konkrete tilfælde har kunnet beskytte ansøgerne i hjemlandet, eller at ansøgerne har kunnet tage ophold i andre dele af Tyrkiet. Ifølge Udlændingestyrelsens seneste opgørelse fik 0 tyrkiske statsborgere asyl i Danmark i 2014. Visumfrihed har heller ikke nogen betydning for mulighederne for familiesammenføring.

Antallet af tyrkere, der søger asyl i EU, har været støt faldende de seneste år og landede i 2015 på 2.715 for hele EU ifølge EU-Kommissionens seneste statusrapport.

Bliver mange hængende ulovligt?

Kritikere af planerne om visumfrihed for tyrkiske statsborgere argumenterer blandt andet med, at der er en risiko for, at en betydelig andel af tyrkerne ikke vil forlade Schengen-området igen efter de 90 dage, som de skal. Den risiko fremhæver EU-Kommissionen også selv i sin seneste statusrapport, men samtidig påpeges det, at antallet af tyrkere, der opholder sig ulovligt i EU, er begrænset. Opgørelsen lyder på i alt 6.390 personer i hele EU i de første 11 måneder af 2015.

I Danmark er Tyrkiet i dag placeret i den såkaldte »hovedgruppe tre« ud af fem hovedgrupper over risikoen for, at udlændinge ikke forlader Schengen-området, når visummet udløber. Det betyder, at landets statsborgere »som udgangspunkt vurderes at udgøre en væsentlig risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengen-lande« ifølge et svar til Folketinget fra Udlændingeministeriet dateret 4. marts i år.

Ifølge EU-Kommissionens opgørelse, der dækker perioden 2008-2014, er problemet dog yderst begrænset i Danmark. Der er for hvert år i perioden rapporteret et sted mellem 15 og 40 tyrkere, der opholder sig ulovligt i Danmark.

Er der sikkerhedsmæssige problemer?

Et andet kritikpunkt går på, om der er tilstrækkeligt styr på udstedelsen af tyrkiske pas. Tyrkiet er begyndt at udstede pas med biometriske data, men de skal opgraderes, og det er først fra 1. juli, at Tyrkiet kan udstede de pas, som kræves for at få visumfri adgang til EU. De pas er væsentligt sværere at kopiere end de gammeldags pas. EU-Kommissionen slår i sin rapport fast, at Tyrkiet er kommet ret langt på flere områder omkring dokumentsikkerhed, men påpeger, at der fortsat mangler »meget arbejde« med bekæmpelsen af falske dokumenter.

EU-Kommissionen vurderer, at visumfrihed vil øge antallet af falske tyrkiske pas, da visumfri adgang vil gøre tyrkiske pas mere attraktive. Da meget få tyrkiske statsborgere får asyl i EU, vil det dog næppe være en vej, som asylansøgere vil benytte. Men for folk, der vil rejse ulovligt ind i EU, kan det være interessant, og samarbejdet mellem EU og Tyrkiet skal derfor styrkes på dette punkt.

Foreløbig er det kun omkring hver tiende tyrker, der har et gyldigt pas, fordi det er ekstremt dyrt. Ifølge statistikportalen Statista er det faktisk det dyreste i verden med en pris på ca. 1.600 kroner, hvilket det i snit tager 95 arbejdstimer for en tyrker at få råd til.

Ud af Tyrkiets 79 millioner indbyggere søgte 900.000 sidste år et Schengen-visum, og 96 procent fik visum som ønsket. Udenrigsministeriet udstedte 6.635 visa til tyrkere sidste år – flest skulle på familiebesøg, efterfulgt af turister og forretningsfolk.

Hvad er fordelene?

Hele ideen med visumfrihed er at styrke såvel de handelsmæssige som de politiske bånd. Det er også grunden til, at den danske regering går ind for, at EU lever op til aftalerne om visumfrihed, når samtlige krav er opfyldt. Det gælder både Ukraine, hvor EU-Kommissionen netop har fremsat forslag om visumfrihed, og Tyrkiet, hvis det ellers lykkes at leve op til de 72 ganske hårde krav.

»Fra dansk side lægger vi på den ene side vægt på, at lande, der ønsker visumliberalisering, skal leve fuldt op til de stillede krav, på den anden side skal en efterlevelse af de stillede krav også resultere i visumliberalisering og dermed mulighed for tættere samhandel,« skriver udenrigsminister Kristian Jensen (V) i en e-mail til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.