Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvad er der i den kaukasiske krudttønde?

En nedfrosset konflikt i Kaukasus er tøet op – men hvad er op og ned på den gamle strid? Berlingskes korrespondent i Moskva stiller spørgsmål og giver svar.

De seneste dage har der været hårde kampe ved blandt andet byen Martakert i Nagorno-Karabakh. Foto: Vahram Baghdasaryan
De seneste dage har der været hårde kampe ved blandt andet byen Martakert i Nagorno-Karabakh. Foto: Vahram Baghdasaryan

Hvad handler konflikten om?

Striden om Nagorno-Karabakh-regionen har forpestet forholdet mellem nabolandene Armenien og Aserbajdsjan i et kvart århundrede. Over 30.000 mistede livet i en krig om kontrollen med regionen i begyndelsen af 1990erne.

Det bjergrige område ligger i Aserbajdsjan, men beboes overvejende at etniske armeniere, der har erklæret området for selvstændigt. Siden en våbenhvile i 1994 har Nagorno-Karabakh og de omkringliggende grænseegne været under armensk kontrol. Aserbajdsjan kræver fuld kontrol med hele området.

Hvorfor blusser den op nu?

Aserbajdsjan siger, at landets styrker har indtaget mindst to landsbyer, der tidligere var under armensk kontrol. Det skete angiveligt som svar på beskydninger fra den armenske side. Armenien hævder, at der var tale om ensidig aggression fra modpartens side. En taktisk optrapning af konflikten er primært i Aserbajdsjans interesse, da situationen kan bruges til at aftvinge indrømmelser fra det militært svagere Armenien i tilfælde af nye forhandlinger.

Skal vi være bekymrede?

Selv hvis der er tale om en ikke-planlagt lokal optrapning, så risikerer så voldsomme sammenstød at udløse en ny voldsspiral. Aserbajdsjan har investeret store summer i de væbnede styrker siden nederlaget i 1990erne. Samtidig er den autokratiske præsident, Ilham Alijev, presset af lave oliepriser og indenrigspolitisk uro. Det øger risikoen for et militært eventyr mod arvefjenden Armenien. På grund af sovjettidens vilkårlige grænsedragning har både Armenien og Aserbajdsjan etniske enklaver bag hinanden grænser.

Hvad med stormagterne?

Aserbajdsjan har et nært forhold til Tyrkiet, mens Armenien har et forsvarssamarbejde med Rusland. Det er dog mindre sandsynligt, at Rusland og Tyrkiet, der begge er involveret i krigen i Syrien, ønsker at lade sig trække ind i en åben konflikt om Karabakh. Men spændingerne i regionen øges af det elendige forhold mellem Ankara og Moskva. De forhold røg i dybfryseren i november, efter Tyrkiet skød et russisk kampfly ned på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.