Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hun måtte ikke blive Kinas smukkeste kommunist

En af Kinas yngste politikere har efter massivt pres trukket sig fra en skønhedskonkurrence.

Den 22-årige Yuan Jing har som medlem af Kinas kommunistparti også ledet en militærgruppe i sin hjemprovins, som man kan læse i denne artikel fra avisen Xiandai Kuaibao. Gruppen hedder »Yngre Kvinders Militsgruppe 2«.
Den 22-årige Yuan Jing har som medlem af Kinas kommunistparti også ledet en militærgruppe i sin hjemprovins, som man kan læse i denne artikel fra avisen Xiandai Kuaibao. Gruppen hedder »Yngre Kvinders Militsgruppe 2«.

BEIJING: Hun lå på andenpladsen. Hun kunne være blevet Kinas smukkeste kommunist. Men politik og skønhedskonkurrencer hører overhovedet ikke sammen, mener kritikerne.

Kinas kommunistparti har 73 millioner medlemmer, og den 22-årige Yuan Jing er ikke et helt almindeligt medlem. Hun er en af de cirka 3.000 delegerede, som hvert år mødes til Folkekongres i Beijing, der så nogenlunde er Kinas svar på Folketinget. Derudover har Yuan Jing, der er fra Jiangsu provinsen, også en højtstående stilling i partiets ungdomsafdeling.

Det gør hende til en af landets yngste og mere magtfulde politikere. Som indtil for få dage siden også var med i en skønhedskonkurrence. Den hedder Miss Chinese International 2009 og er arrangeret af TVB, en TV-station i Hongkong.

Her var hun nummer to ud af 1.000 deltagere. Og det var ikke mindst på grund af hendes baggrund, som også hurtigt gjorde hende til en mindre berømthed på internettet.

For hvad ligner det, spørger kineserne ude på for eksempel Tianya, der er et af de største fora på det kinesiske internet.

Hun misbruger sin status som politiker, skriver en person fra Yangzhou, der er en by i Jiangsu. Hun har båret den olympiske fakkel, og hun er en af landets yngste politikere. Men hvordan skulle hun være i stand til at repræsentere folket i Jiangsu, når hun på denne måde forsøger at vinde en skønhedskonkurrence ved at markedsføre sig som politiker.

Det var tantens skyld

Indtil videre er konkurrencen i den indledende fase, hvor man på nettet kan stemme om, hvem der skal gå videre. Yuan Jing har været ude i de kinesiske medier og sige, at det ikke var hende selv, som tilmeldte sig konkurrencen.

»Min tante lagde billedet ud på internettet og skrev en introduktion om mig. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt og sagde ja,« siger Yuan Jing. Hun siger også, at hun blev chokeret, da hun så resultatet af afstemningen. Og at hun helt sikkert ville have stoppet, hvis hun var blevet stemt videre til næste runde.

Så langt kom hun aldrig. Tidligere på ugen valgte Yuan Jing at trække sig fra konkurrencen.

»Jeg har for travlt til at deltage,« siger Yuan Jing og henviser til, at hun som politiker har et stort arbejdspres.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.