Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hun fik det 20. århundredes største breaking news: »Jeg holder af at være, hvor der er krig«

Clare Hollingworth var den første krigsreporter med nyheden om Anden Verdenskrigs udbrud. Hun døde i den forgangne uge, 105 år.

Som en af de mest berømte krigskorrespondenter kom den britiske journalist Clare Hollingworth først med nyheden om Anden Verdenskrigs udbrud med angrebet på Polen. Her er hun fotograferet i oktober i fjor på sin 105-års-fødselsdag. Foto: Bobby Yip /Reuters
Som en af de mest berømte krigskorrespondenter kom den britiske journalist Clare Hollingworth først med nyheden om Anden Verdenskrigs udbrud med angrebet på Polen. Her er hun fotograferet i oktober i fjor på sin 105-års-fødselsdag. Foto: Bobby Yip /Reuters

Fra et enkelt vindpust høstede Clare Hollingworth århundredets journalistiske scoop.

Hollingworth var den ubestridte ­doyen blandt krigskorrespondenter, og hun døde i den forgangne uge i Hong Kong i en alder af 105 år. Hun havde haft sit første job som journalist på den britiske Daily Telegraph i mindre end en uge, da hun en blæsende dag i 1939 kørte fra Gleiwitz, dengang i Tyskland, til polske Katowice. Det var en tur på små 30 kilometer, og på et tidspunkt løftede vinden et stykke af den presenning, som var blevet hængt op på den tyske side af vejen for at blokere udsigten til dalstrøget.

Gennem åbningen så Clare Hollingworth – som hun senere skrev – »et stort antal soldater, bogstaveligt talt hundredvis af kampvogne, pansrede køretøjer og feltkanoner«, som var skjult i dalen. Hun vidste, at tyskerne forberedte en større militær aktion, så hun hastede tilbage til den polske side af grænsen og ringede til sin redaktør med nyheden.

Datoen var 28. august 1939, og hendes artikel, som blev trykt dagen efter, blev som avisen The Guardian skrev i 2015, »muligvis det største scoop i moderne tid«.

1. september invaderede Hitlers styrker ­Polen og indledte dermed Anden Verdenskrig.

I de næste fire årtier dækkede Clare Hollingworth Anden Verdenskrig i Østeuropa, Balkan og Nordafrika; siden skrev hun om den græske og den algierske borgerkrig, dækkede fjendtlighederne mellem arabere og jøder i de sidste dage af det britiske protektorat i Palæstina og siden Vietnamkrigen for blot at nævne nogle af de væsentligste konflikter. Hun skrev for The Telegraph, The Guardian, The International Herald Tribune og The Wall ­Street Journal.

Anklaget for at være spion

Hun befandt sig ikke sjældent midt i ildkampe og besad en sådan næse for hemmeligheder og informationer, at hun mere end én gang blev anklaget for at være spion – både af de ­lokale myndigheder og af briterne. Clare Hollingworth var ven og/eller fjende med snart sagt enhver magtfuld person i midten af det 20. århundrede.

Hun fik det første interview med Mohammed Reza Pahlavi, da han netop var blevet Shah af Iran i 1941, og muligvis også det sidste, da han var blevet afsat af ayatollah Ruhollah Khomeini i 1979.

I 1965 havde hun sat sig i hovedet, at hun ville dække de ulmende fjendtligheder mellem Indien og Pakistan. Da hun opdagede, at journalister havde forbud mod at nærme sig fronten, sikrede hun sig en personlig tilladelse fra en gammel bekendt, nemlig Indira Gandhi, der på det tidspunkt var Indiens informations­minister.

Clare Hollingworth var også en af de første vestlige journalister til at rapportere regelmæssigt fra Kina, idet hun åbnede The Telegraphs kontor i Beijing i 1973.

Blandt hendes journalistiske højdepunkter er også en artikel fra 1963, hvor hun i avisen The Guardian forsigtigt advarede om, at den britiske efterretningsofficer Kim Philby kunne være den længe eftersøgte »tredje mand« i den ring af sovjetiske spioner, som havde omfattet Donald Maclean og Guy Burgess. I en anden artikel fra 1968 kunne hun fortælle om amerikanernes forsøgsvise planer om fredsforhandlinger med Nordvietnam – forhandlingerne indledtes et år senere i Paris og blev afsluttet i 1973.

På vej op i lygtepælen

Clare Hollingworth var altid lykkeligst, når hun kunne ture verden rundt med en tandbørste, en skrivemaskine og – hvis omstændighederne krævede det – en revolver. Hun sov i last­biler og grøfter eller begravede sig i sand til halsen for at komme igennem en iskold nat i ørkenen. Hun undslap engang en algiersk ­politibetjent ved at true med at slå ham i hovedet med sin sko.

Hvis hendes syn ikke var begyndte at svigte for en snes år siden, lod hun alle og enhver ­vide, havde hun med stor fornøjelse fortsat dette liv til sine dages ende.

»Jeg må indrømme, at jeg holder af at være, hvor der er krig,« fortalte hun til The Telegraph i 2011, da hun fyldte 100 år.

I 1989, da hun var næsten 80 år og formelt set pensioneret, blev Clare Hollingworth spottet på Beijings Himmelske Freds Plads i det karakteristiske khaki-sæt, som havde været hendes arbejdsuniform i 60 år. Hun var i færd med at klatre op i en lygtepæl for at få et bedre overblik over myndighedernes voldsomme indgreb over for de civile demonstranter, som var stimlet sammen på pladsen.

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.