Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hummer reddet fra kogedød og sendt på lang rejse hjem til havet

Den canadiske hummer Lobby Joe kom på sit livs rejse, da en veganer besluttede sig for at frelse den fra at blive nogens aftensmad. I stedet for at ende på en tallerken blev den transporteret 3.000 kilometer hjem til sit naturlige habitat.

Christine Loughead fra Canada brugte cirka 2.000 kroner på at få hummeren Lobby Joe transporteret 3.000 kilometer, så den kunne blive sluppet fri i Atlanterhavet. Billedet er fra en anden anledning, hvor buddhister i den amerikanske stat Massachusetts købte 500 hummere for at slippe dem fri i havet. Arkivfoto: Brian Snyder/Reuters
Christine Loughead fra Canada brugte cirka 2.000 kroner på at få hummeren Lobby Joe transporteret 3.000 kilometer, så den kunne blive sluppet fri i Atlanterhavet. Billedet er fra en anden anledning, hvor buddhister i den amerikanske stat Massachusetts købte 500 hummere for at slippe dem fri i havet. Arkivfoto: Brian Snyder/Reuters

Der mødte den mangeårige veganer Christine Loughead et trist syn, da hun sammen med sin kæreste var en tur i den lokale dagligvarebutik i den lille by Red Lake i den canadiske provins Ontario.

»Vi star i kødafdelingen, hvor det er en kende deprimerende som veganere at være omgivet af alle disse dyrelig.«

Men så gik det op for hende, at ikke alle dyrene i afdelingen var døde. Endnu.

»Og så ser jeg over på hummerakvariet, og der er en enkelt hummer, som ligger der, og det gik op for mig, at han blot ventede på døden,« fortæller hun til websitet BuzzFeed Canada.

Derefter tog Christine en resolut beslutning. For 20 canadiske dollar og 23 cent – omtrent 100 danske kroner – købte hun den ensomme hummer, som hun gav navnet Lobby Joe. Derefter fik hun den trygt installeret i en saltvandstank i kæresteparrets hjem. Men så meldte dilemmaet sig.

»Så sagde vi »Hvad nu?« Vi havde en hummer som kæledyr, men jeg ønskede, at han kunne komme hjem.«

Hummer på rejse

Via Google opdagede Christine Loughead, at hummeren efter alt at dømme kom fra den canadiske østkyst ved Nova Scotia. Derfor skrev hun et opslag i en Facebook-gruppe for veganere i byen Halifax ved Atlanterhavskysten – mere end 3.000 kilometer fra Red Lake. Det opslag så Beth Kent fra Bridgewater 100 kilometer syd for Halifax, der beredvilligt tilbød at genforene Lobby Joe med sine artsfæller i Atlanter­havet.

Imidlertid var der et problem. Det nærmeste firma, der ville transportere levende dyr, var UPS i byen Winnipeg små 300 kilometer fra Red Lake. Men Christine Loughead pakkede resolut Lobby Joe i en flamingokasse med is og våde aviser og kørte i seks timer til Winnipeg, hvor han blev overleveret til UPS. Vel ankommet til Halifax blev Lobby Joe afhentet af Beth Kent, der havde taget en timelang køretur for at hente ham.

Græd af glæde

Beth Kent kørte derefter til et sted ved Atlanterhavet, hvor hun havde planlagt at sætte hummeren fri, men ændrede mening, da hun opdagede en fiskerbåd lurende i horisonten. Derefter fandt Beth Kent en lille bugt, hvor hun satte Lobby Joe i vandet, fortalte hun senere til candiske CBC News.

»Pludselig rettede han sig ud og vandrede ud over stenene.«

Christine Loughead fortæller til Buzzfeed Canada, at hun græd af glæde, da hun hørte, at hummeren var i sikkerhed. I alt brugte hun cirka 2.000 danske kroner på benzin og forsendelse for at redde hummeren. Ikke desto mindre bebrejder hun ikke de fiskere, der i sin tid forsøgte at gøre Lobby Joe til nogens middagsmad.

»Jeg kender mange landmænd og hummerfiskere, der er dejlige mennesker, de tænker bare anderledes, end jeg gør,« siger hun til CBC News.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.