Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hugo Chávez’ fortabte søn

Nicolás Maduro har mildest talt ikke været i stand at løfte arven fra sin legendariske forgænger. De seneste ugers styrkeprøve mellem præsidenten og en stadig mere dristig opposition truer med at kaste Venezuela ud i åben konflikt.

Nicolas Maduro og den faldende oliepris er ved at køre Venezuela i sænk. Den Internationale Valutafond vurderer, at inflationen i det sydamerikanske land i år vil runde 720 procent som en forsmag på næste års 2.200 procent. FOTO: MIGUEL GUTIÉRREZ/EPA
Nicolas Maduro og den faldende oliepris er ved at køre Venezuela i sænk. Den Internationale Valutafond vurderer, at inflationen i det sydamerikanske land i år vil runde 720 procent som en forsmag på næste års 2.200 procent. FOTO: MIGUEL GUTIÉRREZ/EPA

BARCELONA: Et par dage før, Nicolás Maduro 14. april 2013 med snæver margin vandt det seneste præsidentvalg i Venezuela, modtog han et tegn fra himlen. Den socialistiske leder var i færd med at forberede sig til et valgmøde, da en lille fugl pludselig kom hoppende hen imod ham.

»Den kikkede indtrængende på mig, sang en stund, og da den fløj væk, kunne jeg med hele min sjæl mærke, hvordan hans ånd var kommet for at give os sin velsignelse,« forklarede Maduro senere under valgmødet.

Det var naturligvis Maduros kort forinden afdøde mentor, Hugo Chávez, der i skikkelse af en spurv var mødt op for at »salve« sin efterfølger. Og uanset om Nicolás Maduro faktisk troede på sin åbenbaring eller frit havde opfundet den til lejligheden, var budskabet klart: El Comandante havde først i levende live og nu også hinsides graven udpeget ham – den tidligere buschauffør og lidt farveløse apparatchik – som manden, der skulle fuldende visionen om det 21. århundredes socialisme. Maduro var – i politisk forstand – Chávez’ enbårne søn.

Økonomisk nedsmeltning

Tre år senere er der ikke meget tilbage af den drøm, som indtil for nylig vakte begejstring på venstrefløjen overalt i verden. Det politiske projekt, som Hugo Chávez i kraft af sin enorme karisma formåede at holde sammen på mod alle odds, befinder sig under den 53-årige Maduros lederskab – eller mangel på samme – tæt på sammenbrud. Skal man tro den venezuelanske kolumnist, tidligere nationalbankdirektør og indædte chavismo-kritiker Moisés Naím, har hans hjemland de seneste år oplevet en økonomisk nedsmeltning af en voldsomhed, der ellers kun opleves i forbindelse med krig.

Den Internationale Valutafond vurderer, at inflationen i det sydamerikanske land i år vil runde 720 procent som en forsmag på næste års 2.200 procent.

Vareknapheden omfatter alt fra toiletpapir til medicin – det sidste med dramatiske konsekvenser for kronisk syge. Samtidig er den i forvejen høje kriminalitet eksploderet. Selv ikke skolekøkkener i fattige kvarterer slipper for besøg af tyve, der stjæler elevernes mad. Og som om det hele ikke var nok, må indbyggerne i et af verdens mest olierige lande samtidig leve med jævnlige strømafbrydelser.

Det dramatiske fald i prisen på den olie, der tidligere finansierede Chávez’ kostbare vision i såvel Venezuela som i en række andre latinamerikanske lande, har naturligvis en del af skylden. Men samtidig har Maduro-regimets uduelighed og korruption gjort ondt katastrofalt meget værre. Det mener i hvert fald oppositionen, der siden sin sejr ved sidste års parlamentsvalg har arbejdet på at afsætte præsidenten.

I løbet af de seneste uger har op mod to millioner venezuelanere skrevet under på krav om en folkeafstemning, der skal afgøre Maduros politiske skæbne. En strategi, der følges op med indkaldelse til massedemonstrationer som onsdagens foran den nationale valgkommission, hvor man – ifølge oppositionen – alt for langsomt er i færd med at verificere de indsamlede underskrifter.

»Fascistisk konspiration«

Maduro har svaret igen med at erklære undtagelsestilstand. Samt beskyldninger om, at skumle internationale kræfter støtter oppositionen for at vælte venstrefløjsregeringen i endnu et sydamerikansk land.

»På anmodning af fascistiske kræfter i Venezuela har man i Washington – opmuntret af statskuppet i Brasilien – sat en operation i gang,« hævdede Maduro fredag med henvisning til rigsretssagen mod Dilma Rousseff. Rigtigt er det i hvert fald, at den ellers moderate oppositionsleder, Henrique Capriles, de seneste dage har smidt al retorisk forsigtighed over bord.

»Hvis Maduro vil indføre sin grundlovsstridige undtagelsestilstand, kan han godt gøre sine tanks og kampfly klar, for vi overholder den ikke. Sandhedens time er inde, og det er op til de væbnede styrker, om de vil støtte forfatningen eller Maduro,« lød det inden onsdagens demonstration fra Capriles.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.