Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

HPV-vaccinen er en kæmpe succes i Skotland

Forekomsten af HPV-virusset, der kan forårsage livmoderhalskræft, er faldet med 90 procent i Skotland efter en vaccinekampagne. Det skriver BBC.

Antallet af skotske kvinder smittet med HPV-virusset er faldet med 90 procent, siden det i 2008 blev muligt at få HPV-vaccinen. HPV-virusset menes at være skyld i omkring 90 procent af tilfælde af livmoderhalskræft. Det skriver BBC.

Forskerne håber, at de inden for det næste år vil se et fald i antallet af nye diagnoser.

»Vi mener, at der inden for de næste få år vil være en 90 procents reduktion af tilfældene af livmoderhalskræft i Skotland,« siger Kevin Pollock, seniorepidemilog ved Health Protection Scotland, til BBC Scotland.

Forskerne har sammenlignet journaler fra kvinder født i 1995, der er blevet vaccineret som teenagere, med kvinder født i 1989 og 1990, der ikke er blevet vaccineret. Kun 0,5 procent af kvinderne født i 1995 blev testet positive for HPV-virusset, mens 21,4 procent af kvinderne født i 1989 og 1990 blev testet positive.

»De to typer af HPV, som vi vaccinerer imod - HPV 16 og HPV 18 - forårsager 70 til 80 procent af tilfældene af livmoderhalskræft i Skotland. Vaccinen har overgået vores forventninger, fordi den tilsyneladende har slået tre andre højrisiko-typer af HPV, der forårsager ti procent af tilfældene, ud,« siger Kevin Pollock.

Forskningen, der er finansieret af den skotske stat, inkluderede flere end 20.000 prøver fra kvinder, og det er dermed et af de mest omfattende studier, der er foretaget, når det kommer til HPV-vaccinens effekt.

»Disse nye resultater indikerer, at den positive effekt af HPV-vaccinen måske er endnu større, end vi troede til at starte med,« siger Kate Cuschieri, der leder the Scottish HPV Reference Lab.

»Til sammen illustrerer dataen de vigtige og vedvarende fordele, HPV-vaccinen har haft i Skotland.«

Omkring 90 procent af de 12-13-årige piger i Skotland er vaccineret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.