Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hospital: Såret kongresmedlem skal opereres igen efter skud

Stephen Scalise har så svære skader, at han skal opereres igen, oplyser hospital i Washington.

Donald Trump (i midten) besøgte onsdag Scalise på hospitalet. Trumps kone, Melania (til højre), var også med under besøget. Scanpix/Nicholas Kamm
Donald Trump (i midten) besøgte onsdag Scalise på hospitalet. Trumps kone, Melania (til højre), var også med under besøget. Scanpix/Nicholas Kamm

Det højtstående kongresmedlem Stephen Scalise er stadig i kritisk tilstand, efter at han blev offer for et skyderi onsdag.

Han skal have foretaget flere nye operationer, oplyser MedStar Washington Hospital Center ifølge avisen The Washington Post i en pressemeddelelse.

Scalise blev ramt af skud i venstre hofte, da en mand onsdag åbnede ild mod amerikanske politikere, som trænede til en årlig baseballkamp i delstaten Virginia.

Angrebet skete omkring klokken syv onsdag morgen lokal tid ved en baseballbane i byen Alexandria, der er en forstad til hovedstaden Washington.

Overfaldet skete, da Det Republikanske Partis baseballhold trænede til den store, årlige kamp mod de demokratiske rivaler.

Da republikaneren blev skudt, faldt han til jorden på banen. Han slæbte efterfølgende sig selv langs græsset, hvor han efterlod et spor af blod, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge pressemeddelelsen fra hospitalet Scalise brækket flere knogler i kroppen. Han har desuden skade på flere organer og interne blødninger.

Scalise er en af præsident Donald Trumps mest loyale støtter.

Han er blandt andet tilhænger af præsidentens omdiskuterede indrejseforbud, der gentagne gange er blevet afvist af amerikanske domstole.

Han er også stor tilhænger af retten til at bære våben.

Donald Trump besøgte onsdag Scalise på hospitalet, skriver The Washington Post. Donald Trumps kone, Melania, var også med under besøget.

Stephen Scalise er det tredjeøverste medlem i Kongressen for Republikanerne.

Han har posten "chief whip" (indpisker, red.). Posten indebærer ansvaret for at bevare partidisciplinen, og sikre at alle stemmer for de forslag, der støttes af partiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.