Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hos disse muslimer er det kvinderne, der har bukserne på

I Indonesien findes den måske eneste muslimske stamme i verden, hvor det er kvinderne, der bestemmer. Hos det kristne modstykke, er det derimod mændene, der har det sidste ord. Berlingske har besøgt stammerne og talt om kønsroller, magt, religion og traditioner i en moderne verden på en konservativ ø.

På en ø i Indonesien findes den måske eneste muslimske stamme (Padang-stammen) i verden, hvor det er kvinderne, der bestemmer. Hos det kristne modstykke, er det derimod mændene, der har det sidste ord. I en lille kirke på Nordsumatra er kvinder fra Batak-stammen samlet for at øve deres korsange til gudstjenesten.
På en ø i Indonesien findes den måske eneste muslimske stamme (Padang-stammen) i verden, hvor det er kvinderne, der bestemmer. Hos det kristne modstykke, er det derimod mændene, der har det sidste ord. I en lille kirke på Nordsumatra er kvinder fra Batak-stammen samlet for at øve deres korsange til gudstjenesten.

Vandet løber ned gennem de smalle, ujævne gader, og duften af regnsæson i 30 grader blander sig med stærkt krydret indonesisk mad fra gadekøkkenerne, hvor familierne samles for at spise. På hvert et hjørne i det lille kvarter i den nordlige del af øen Sumatra i Indonesien sidder grupper af mænd og kvinder sammen og spiller skak, synger eller sludrer. Børnene løber rundt i klipklappere og leger. Alle er fra den store muslimske stamme, Padang.

Lidt nede af vejen ligger kvarterets største hus. Væggene er slidt i en myntegrøn farve, og både familieportrætter og uddrag af koranen er indrammet i guld. På værelset bag en lukket dør sidder Rosmanidar og beder til Allah. Hun er 84 år, enke, mor til otte børn - fem drenge og tre piger - og så er hun familiens absolutte overhoved. Og det ville ikke have været anderledes, hvis hendes mand stadig levede.

»I vores stamme er det kvinderne, der er ledere. Vi ejer alt, og vi har altid det sidste ord,« siger Rosmanidar, da hun er færdig med at bede og sætter sig i stolen foran vinduet med de tunge gulddekorerede gardiner.

»Det er kvinderne, der har forældremyndigheden, kvinderne der bestemmer, om de ønsker skilsmisse, kvinderne, der giver efternavnet videre til børnene, kvinderne der ejer alle ejendomme, og kvinderne, der går til mødrene og spørger om mandens hånd, når de vil giftes.«

I den indonesiske, muslimske Padang-stamme har kvinderne altid været dronningerne, og mændene dem, der skal spørge om lov. Men det handler mere om kultur, end om religion.

Rosmanidar har selv valgt at gå med sit hvide silkeslør med pailletter bundet om håret. For ingen mand bestemmer over hende:

»I islam er det mændene, der bestemmer. Men stammer, kultur og tradition er mindst lige så vigtig som religion, og hos os har det altid været kvinderne, der har magten,« siger hun og smiler, så kinderne presses op mod det gyldne brillestel.

»Men i praksis deler vi frivilligt magten med mændene, vi tager dem med på råd og værdsætter deres holdninger ligeså højt som kvindernes. Det er et kvindetræk at give magt væk – og ikke blive grådig med den. Så vores mål er bare at være lige,« fortæller Rosmanidar og bliver nikkende bakket op af børnebørn og oldebørn, der sidder ved hendes side og ofte er samlet i huset.

Padang-stammen er den største stamme i Vestsumatra, men mange er flyttet nordpå, og bare Rosmanidars familie tæller 40 mennesker i nabohusene, der alle samles i huset til familiemiddage og højtider i respekt for familiens ældste kvinde og leder.

»Jeg forstår ikke, hvad du spørger om«

Ved en lille kirke ikke langt derfra øser den varme regn stadig ned på brostenene. Men en klar, samlet kvinderøst siver ud gennem den halvt åbne kirkedør og overdøver næsten regnen. Knap 20 kvinder i farvestrålende, traditionelt Batak-stamme tøj er samlet lørdag, ligesom de er hver uge, for at øve deres korsange til gudstjenesten søndag.

Batak-stammen er den største i Nordsumatra, de er kendt for deres smukke dialekt, rytme og stemmer, og mange i stammen er sangere. Her er det Jesus, man beder til, og mændene, man makker ret efter.

»Det er helt modsat i vores kristne stamme i nord, end hos den muslimske stamme i vest. Hos os bestemmer mændene alt. Vi respekterer manden og hans beslutning, både når det kommer til familie og arbejde. Jeg kan godt blive leder et sted, men jeg skal spørge min mand om lov først,« siger Debora, der er landmand og hver søndag synger i kirken med sine medsøstre.

»Ville I ønske, at I havde mere magt og indflydelse, ligesom kvinderne i Vestsumatra?«

»Vi arbejder meget hårdere end mændene, vi passer børn, laver mad, gør rent og arbejder hele dagen som landmænd på markerne. Selv hvis min mand er sød at spørge, om han skal hjælpe, så skal jeg sige nej. Det er vores kultur.«

Det er som om, spørgsmålet ikke rigtig bliver forstået. For pointen var ikke, hvordan kønsrollerne er, men hvordan kvinderne ville ønske, at de var:

»Men hvis I helt selv kunne vælge, ville I så gerne have en mere lige magtfordeling i jeres stamme?«

Der opstår en lidt forvirret stilhed, hvor kvinderne kigger uforstående rundt på hinanden.

»Jeg forstår ikke, hvad du spørger om. Sådan er det jo bare. Sådan har det altid været gennem hundrede af generationer. Og sådan vil det altid være. Det vigtigste er at respektere stammens traditioner og kultur og føre den videre,« forklarer Debora, inden koret vender tilbage til at øve.

Enten synes kvinderne her virkelig, at det er fantastisk at arbejde døgnet rundt for deres mænd, eller også er idéen om forandring så urealistisk, at den ikke engang kan opstå som en drøm. Her er de kristne mænd i hvert fald ikke lige så villige til at dele magten, som de muslimske kvinder i vest – selv om de har al magt i verden at dele ud af.

Ligestilling kommer, når kvinderne bestemmer

I regeringsbygningen i Sumatras provins-hovedstad, Medan, sidder Nouval Mahyar, der er repræsentant for guvernøren. Her kæmper politikerne dagligt med den stærke stammekultur, der både er fascinerende kulturhistorie for øen, men også  en stærk konservativ magt.

»Vi har visioner om at blive mere moderne. Og vi presser på for at fremme kvinders rolle i samfundet andre steder end i Padang-stammen. Blandt andet ved selv at hyre flere kvindelige ledere i regeringen. Men det er svært for alvor at ændre på noget, når kultur og traditioner er så integreret i alle stammer,« forklarer Mahya og siger, at Padang-stammen er et godt eksempel på, hvor vigtig stamme-kultur er i Indonesien:


»I Islam er det manden, der bestemmer. Men selv om de er muslimer, er det ikke sådan, det fungerer i Vestsumatra. Det er fordi stammen og traditionerne kommer før religion for de fleste her. Så omvendt er det også svært at fremme kvinders rettigheder i andre stammer, hvor det er mændene, der bestemmer.«

Den muslimske Padang-stamme er kendt for at lave vidunderlig mad. Og padanger ejer restauranter over hele øen, og her lidt udenfor Medan ligger en stor, traditionel Padang-restaurant. Et hav af farverige, krydrede retter flyver ind på bordene, og gæsterne deler det hele og spiser på traditionel manér med fingrene.

Terima Kasih ejer restauranten og er selv vokset op som mand i den kvindedominerede stamme. Han lærte at lave mad af både sin mor og sin far, for som han siger hjælper alle til med alt, når man er Padang:

»Selv om kvinderne har det sidste ord, så har de respekt for mændene. Kvinder er mere følsomme og opmærksomme. De skaber store fælleskaber og nære relationer, og de lytter og giver plads. Jeg tror, man kommer nærmest ligestilling, når det er kvinderne, der er beslutningstagere. Det vigtigste for os er, at der er harmoni i stammen,« forklarer Kasih, der selv er gift og har to børn, en pige og en dreng:

»Traditionelt er det mere værdifuldt at få en pige end en dreng. Men jeg tror, de fleste har det ligesom mig. Det bedste er at have en af hver, så er familien komplet og i harmoni,« forklarer han og siger, at han er begejstret for at leve i en kvindestyret kultur.

84-årige Rosmanidar ejer ligesom Kasih og så mange andre padanger en restaurant. Den er stor nok til at betale løn til det meste af familien og ligger lige rundt om hjørnet fra hendes hjem. Rosmanidar er eneejer af restauranten, ligesom hun er med det store hus i Padang-kvarteret.

»Normalt ville restauranten og mit hus skulle gå til mine tre døtre. Men jeg har besluttet, at alle mine otte børn skal arve det hele lige. Jeg elsker jo dem alle lige højt. Meningen med at kvinderne har magten, er at vi kan fordele den lige. Det er det smukke ved vores stamme,« siger hun og får beundrende blikke fra børnebørn og oldebørn. For når dronning Rosmanidar taler, lytter alle.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Asien

Berlingske var inviteret til Indonesien af landets ambassade i Danmark og Singapore Airlines.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.