Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Honduras' præsident åbner for omtælling efter omstridt valg

Syv latinamerikanske lande meddeler, at de bakker op om en omtælling af tusindvis af omstridte stemmesedler.

Tegucigalpa. Honduras' præsident, Juan Orlando Hernandez, siger, at han er åben over for en genoptælling af tusindvis af omstridte stemmesedler efter forrige weekends valg.

Det sker, efter at oppositionen har beskyldt regeringen for valgfusk og krævet et omvalg.

Præsident Hernandez bad sent tirsdag aften landets valgtribunal om at granske alle stemmerne afgivet ved valget 26. november.

Han sagde i den forbindelse, at "befolkningen fortjener respekt".

Oppositionens kandidat, Salvador Nasralla, har krævet en omtælling af tusindvis af stemmesedler.

Han tilføjer, at et eventuelt omvalg kun vil være lovligt, hvis det bliver godkendt i Kongressen.

Juan Orlando Hernandez står umiddelbart som vinder af valget. Han fik således 43 procent af stemmerne mod Nasrallas 41,4.

Begge kandidater har dog erklæret sig selv som sejrherre, selv om Honduras' valgtribunal endnu ikke officielt har udpeget en vinder.

- Det er stadig uvist, hvem den nye præsident er. I mellemtiden synker folket ned i et spektakel af protester, siger politisk analytiker Rodolfo Cortes Calderon ifølge AP.

Syv latinamerikanske lande meldte onsdag, at de bakker op en ny gennemgang af de omstridte stemmesedler, skriver Reuters.

Det gælder Argentina, Chile, Colombia, Guatemala, Mexico, Paraguay og Peru.

- Vi opfordrer Honduras' borgere til at vente i ro og mag på, at stemmerne bliver talt om, lyder det i en fælles erklæring sendt fra det mexicanske udenrigsministerium.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.