Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hollandsk »nej« er en klar EU-protest - og det kan få konsekvenser for hele unionen

Et stort nej i onsdagens folke­afstemning er en klar protest mod EUs udvikling i et kerneland som Holland. Det må både den hollandske regering og EU tage seriøst, mener tænketanke. Spørgsmålet er, om udfaldet får betydning for den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet.

Hollands premiermminister, den liberale Mark Rutte, stemte i regeringsbyen Haag. Foto: Michael Kooren/Reuters
Hollands premiermminister, den liberale Mark Rutte, stemte i regeringsbyen Haag. Foto: Michael Kooren/Reuters

BRUXELLES: Det var ikke helt let for Mark Rutte at finde en passende grimasse i løbet af onsdagen. Hollænderne gik til en bizar folkeafstemning om EUs handels- og samarbejdsaftale med Ukraine – en afstemning, som den hollandske premierminister meget gerne havde været foruden.

Den bringer nemlig ham og den hollandske regering i en yderst vanskelig situation. Ja, faktisk kan den få varig betydning for hele EU.

Kort før midnat var »nej'et« en realitet med 95 pct. af stemmerne optalt. Ifølge den nationale tv-station NOS havde 62 pct. stemt nej mod 38 pct. ja i en afstemning, der i høj grad har været en protest mod udviklingen i EU, også selv om valgdetagelsen var tæt på at være så lav, at afstemningen ville blive erklæret ugyldig.

Og det i Holland, som aktuelt har EU-formand­skabet og i sin tid var med til at stifte forløberen for EU i form af Kul- og Stålunionen.

Valgdetagelsen så ud til at blive omkring 32 pct. og dermed over grænsen på 30 pct., der afgør, om folkeafstemningen kan erklæres gyldig.

EU-skeptikere i andre lande har på forhånd grebet bolden og set selve afstemningen – og meningsmålingernes indikation af et muligt »nej« – som et tegn på, at EU-skepsissen vokser sig stærkere selv i EU-kernelande som Holland. Ikke mindst i Storbritannien har manden bag UK Independence Party (UKIP), Nigel Farage, set afstemningen som et rygstød frem mod den uhyre vigtige folke­afstemning i Storbritannien om EU-medlemskabet den 23. juni.

Og der er god grund til at tage afstemningen seriøst i Bruxelles, mener Pieter Cleppe fra tænketanken Open Europe, der arbejder for reformer af EU.

»EU-skepsissen er stigende i Holland og andre steder, fordi EU ikke har taget kritikken seriøst gennem årene. En kritik, der går på problemer med pengeforbruget, et demokratisk underskud, samt at EU skal fokusere på kernen og være et handelssamarbejde og ikke forsøge at presse lovgivning på andre områder som asylkvoter ned over hovedet på lande, som ikke ønsker det,« siger Pieter Cleppe.

Flere EU-afstemninger i vente

Han forventer, at den nye mulighed i Holland for at få den slags folkeafstemninger, hvis der kan skaffes 300.000 underskrifter, kan blive brugt flere gange i EU-spørgsmål. Han nævner EUs frihandelsaftale med USA som et muligt næste »offer«, hvis ellers EU og USA nogensinde bliver enige om sådan en aftale.

Rem Korteweg fra tænketanken Centre for European Reform mener ligeledes, at den hollandske folkeafstemning handler mere om at ramme EU end om selve aftalen med Ukraine. Han vurderer dog, at det er EUs udvikling, som mange hollændere er utilfredse med, og ikke EU som projekt og handelssamarbejde.

»Jeg er meget mere optimistisk omkring, hvor positive folk er vedrørende EU-medlemskab. I et land som Holland er EU-medlemskab et helt andet spørgsmål, end om man støtter en associeringsaftale, som er et mærkeligt emne at stemme om. Afstemningen kom på benene med henblik på at ramme EU og få en mulighed for at give udtryk for sin frustration over, hvordan EU fungerer. Og det er lykkedes, også fordi den hollandske regering ikke tog afstemningen seriøst i den første lange tid og derfor kom meget sent på banen. Men jeg tror, at det vil være muligt at vinde folkeafstemninger om andre EU-emner,« siger Rem Korteweg.

Britiske nej-sigere godter sig

Han mener, at et hollandsk »nej« måske kan få indflydelse på briternes afstemning om EU-medlemskabet.

»Hvis det bliver et »nej«, kan det måske overbevise flere briter om at stemme for at forlade EU. Farage har været her for at vise, at det ikke kun er briterne, der er utilfredse med, hvordan EU fungerer. Det viser, at Europa er splittet og på en måde er i risiko for at gå i opløsning,« siger Rem Korteweg.

Pieter Cleppe deler den vurdering, men understreger også, at det næppe kan få afgørende betydning for den britiske afstemning.

»Hvis det bliver et stort nej, vil den britiske »Leave«-kampagne bruge det, men vi skal ikke overdrive betydningen. Den danske folke­afstemning (om retsforbeholdet, red.) blev fremhævet i britiske medier, men har ikke fået den store opmærksomhed efter­følgende. Der er tale om forskellige demokratier med forskellige debatter. Men det vil blive set som om, at folk på kontinentet heller ikke er glade for EUs retning,« siger Pieter Cleppe.

Begge påpeger, at der dog er stor forskel på situationen i Storbritannien og Holland. Briterne har på mange måder aldrig rigtig følt sig som en del af et europæisk fællesskab, mens Holland er et af de seks lande, der i 1951 etablerede Det Europæiske Kul- og Stål­fællesskab, der senere skulle udvikle sig til det EU, vi kender i dag.

Det er dog ikke første gang, at mange hollændere stemmer nej. I 2005 stemte hollænderne klart nej til den foreslåede europæiske forfatning. Også dengang var der tale om en vejledende folkeafstemning. Det hollandske parlament valgte dengang at følge resultatet, ligesom det kan blive svært for Mark Rutte at ignorere et stort »nej« denne gang. Både af demokratiske årsager og fordi den EU-skeptiske Geert Wilders ligger langt foran i meningsmålingerne forud for det planlagte hollandske parlamentsvalg om 11 måneder.

EU-forfatningen endte med at blive droppet og neddroslet til det, vi i dag kender som Lissabon-traktaten. Ifølge Rem Korteweg føler mange hollænderne dog fortsat, at Lissabon-traktaten havde så få justeringer i forhold til den vragede forfatning, at de blev snydt, fordi de ikke også fik lov til at stemme om Lissabon-traktaten.

Rutte og EU under pres

Om EU-Kommissionen har forstået budskabet, er der delte meninger om. Den har erklæret et opgør med unødvendig lovgivning og et større fokus på det, der virkelig er vigtigt. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker har understreget, at et hollandsk »nej« kan kaste EU ud i en »stor kontinental krise«, som kun Ruslands præsident Putin vil vinde ved.

En stærk presset Mark Rutte har i de seneste dage af valgkampen understreget, at Ukraine ikke bør blive medlem af EU, for at tage det argument fra nej-sigerne. I Ukraine er der selvsagt stor bekymring for afstemningen, selv om det er uvist, i hvilken grad et hollandsk »nej« vil kunne sætte en stopper for den handels- og samarbejds­aftale, der allerede er trådt foreløbigt i kraft.

Mark Rutte reagerede sent onsdag med en forsigtig udmelding. Folkets dom må respekteres, og Holland kan derfor ikke umiddelbart ratificere EUs associeringsaftale med Ukraine, men hvad der præcist kommer til at ske, vil som minimum tage »uger« at finde ud af.

I første omgang skal de to partier i den hollandske regering nu finde en position, og så skal Rutte konsultere parlamentet om resultatet. Derefter skal Rutte sammen med EU forsøge at finde ud af, hvad der kan gøres, da aftalen allerede er ratificeret af de 27 øvrige EU-lande.

Det tyder på, at Mark Rutte er begyndt at tage EU-skepsissen i Holland mere seriøst, og også i Bruxelles er der stor alvor om sagen – og øjnene er både rettet mod Ukraine, men i nok så høj grad mod den britiske EU-skepsis og den britiske folke­afstemning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.