Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hollande uddeler fortjenstmedaljer til betjente

Den franske præsident talte opmuntrende og landsfaderligt til nationen ved en mindehøjtidelighed for de tre betjente, der blev dræbt ved sidste uges attentater.

FRANKRIG: De tre politibetjente, der sidste uge blev dræbt ved attentater i og omkring Paris, blev tirsdag hædret ved en mindehøjtidelighed ved politiets hovedkvarter i Paris. Den franske præsident Francois Hollande holdt tale og uddelte den såkaldte æreslegion, der er en fransk fortjenstmedalje, som uddeles til personer, der har tjent den franske republik med en ekstraordinær indsats. Det skriver Le Figaro.

Betjentene er Franck Brinsolaro, 49 år, og Ahmed Merabet, 40 år, som blev dræbt ved onsdagens terrorangreb mod magasinet Charlie Hebdo, samt Clarissa Jean-Philippe, 27 år, der torsdag blev dræbt i Montrouge af Amedy Coulibaly, manden bag drabene på de fire jøder.

Ved mindehøjtideligheden placerede Francois Hollande fortjenstmedaljer på kisterne, hvorefter han stod med bøjet hoved et par sekunder.

Desuden holdt han tale, og han sagde blandt andet, at det er takket være politiet, at Frankrig stadig står oprejst.

»Jeg udtrykker min taknemmelighed og stolthed,« sagde han.

Endvidere gav præsidenten udtryk for, at de tre dræbte betjente udførte deres mission med mod, tapperhed og værdighed.

»De er døde for, at vi fortsat kan leve i frihed,« sagde Francois Hollande.

Ved ceremoniens afslutning gik præsidenten, den franske indenrigsminister og den franske premiereminister bag ved optoget, mens politiets orkester spillede og klokker fra Notre Dame kimede i baggrunden.

I Jerusalem er der også tirsdag en begravelsesceremoni for de fire jøder, der blev dræbt under gidseldramaet i det østlige Paris fredag. Flere tusinde er mødt op, heriblandt mange franskmænd.

I næste uge vil den franske præsident, Francois Hollande, desuden lede en national hyldest til de dræbte, skriver Le Figaro.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.