Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hollande: Muslimer er ofre for fanatisme

Frankrigs præsident siger, at muslimer er største ofre for fanatisme. Han lover, at overgreb i Frankrig mod dem bliver straffet.

Frankrigs præsident Francois Hollande forsikrer om, at der vil blive slået hårdt ned på overgreb mod landets muslimer i kølvandet på Charlie Hebdo-massakren. Her ses han sammen med formanden for Institut du Monde Arabe, Jack Lang, under fredagens møde.
Frankrigs præsident Francois Hollande forsikrer om, at der vil blive slået hårdt ned på overgreb mod landets muslimer i kølvandet på Charlie Hebdo-massakren. Her ses han sammen med formanden for Institut du Monde Arabe, Jack Lang, under fredagens møde.

Den franske præsident Francois Hollande betegnede torsdag muslimer, som de der først bliver ofre fanatisme.

Det skete i en tale som præsidenten ifølge BBC holdt på Institut du Monde Arabe i Paris, en institution, der skal fremme tættere bånd mellem Frankrig og den arabiske verden.

Præsidenten holdt talen dagen efter, at det satiriske magasin Charlie Hebdo en uge efter massakren på dets redaktion i Paris, kom på gaden i et millionoplag, der blev udsolgt på få timer. Ved angrebet blev ti af magasinets medarbejdere dræbt, heraf adskillige tegnere.

Alligevel erklærede Hollande i sin tale at »det er muslimer, der er de største ofre for fanatisme, fundamentalisme og intolerance.«

Og præsidenten fastslog at »franske muslimer har samme rettigheder som andre franskmænd.«

Samtidig takkede han for den solidaritet, som arabiske lande har vist efter terrorangrebene i Paris, hvor i alt 17 uskyldige personer mistede livet.

Ifølge den franske præsident udspringer radikal islam af fattigdom, ulighed og konflikt, hvilket ifølge Hollande er årsag til, at muslimer er den største gruppe, der er ofre for fanatismen.

Islam er også forenelig med demokrati, lød det fra den franske præsident, der lovede at alle religioner vil blive beskyttet i Frankrig.

»Anti-muslimske og anti-jødiske aktioner vil blive fordømt og straffet,« sagde han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.