Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Holland vil kaste bomber mod Islamisk Stat i Syrien

Landet har allerede F-16-fly i regionen, hvor de bidrager til den internationale koalition mod IS i Irak.

Holland udvider sit bidrag til den USA-ledede koalition i Mellemøsten, så landet fremover også vil kaste bomber mod Islamisk Stat (IS) i Syrien, rapporterer tv-kanalen RTL.

Holland har allerede seks F-16-fly i regionen.

Kampflyene bomber i øjeblikket i nabolandet Irak, hvor også danske fly har bombet den ekstremistiske gruppe IS.

Beslutningen om at deltage i de militære angreb over Syrien udspringer blandt andet af bekymringer over udviklingen i Irak, fortæller den hollandske forsvarsminister.

- De fremskridt, der er gjort i Irak, kan ikke opretholdes, hvis Islamisk Stat fortsat kan støtte kampen i Irak fra det østlige Syrien, siger Jeanine Hennis-Plasschaert.

Den hollandske regering overvejer desuden, om den skal sende ekstra militært udstyr til Iraks hær.

Forsvarsaftalen er faldet i stand med et politisk flertal, der opstod i denne uge, da den fik støtte af Arbejderpartiet, der er del af premierminister Mark Ruttes regering.

Holland slutter sig med aftalen til en gruppe lande, som allerede bidrager til den internationale koalitions bombetogter i Syrien.

De blodige attentater i Paris 13. november sidste år medførte, at Frankrig og Storbritannien besluttede at intensivere kampen mod IS.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.