Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Holland om EU-formandskab: Borgerne skal involveres mere

Nu er det Hollands tur til at sidde for bordenden i EU, og regeringen har lagt sig fast på en dagsorden.

Haag: Holland overtager 1. januar formandskabet i EU for de næste seks måneder, og tiden for bordenden skal bruges til at få knyttet de europæiske borgere tættere til den store europæiske konstruktion.

- EU skal være i øjenhøjde med borgerne, så de kan identificere sig med EU's beslutninger, skriver den hollandske regering i sin oversigt over de temaer, den vil lægge vægt på.

Hovedopgaven for det roterende formandskab er at mægle og opnå kompromisser om de beslutninger, som de 28 medlemslande skal tage sammen.

En anden opgave er at sørge for et gnidningsfrit samarbejde mellem institutioner som EU-Kommissionen, Europarådet og Europaparlamentet.

Ved siden af disse faste opgaver giver formandskabet også mulighed for at sætte den politiske dagsorden. Og her vil Holland arbejde for, at EU fokuserer mere på det "væsentlige".

Det vil sige økonomisk vækst og jobskabelse ifølge prioriteringslisten for formandskabet, som den hollandske regering offentliggjorde i 2015 for landets parlamentarikere.

- Holland er af den overbevisning, at EU skal fokusere på områder, der vil gøre Europa stærkere, såsom velstand, frihed og sikkerhed, står der i regeringens opremsning af de temaer, som den vil tage op frem til 1. juli.

- EU bør ikke involvere sig i sager, som medlemslandene fuldt ud er i stand til selv at håndtere, hedder det videre.

Som eksempler på områder, EU ikke skal stikke næsen i, nævnes sundhedssektoren, uddannelse, pensionssystemer og skatter.

Øverst på den hollandske dagsorden troner en målsætning om at udvide det europæiske arbejdsmarked og fremme en "innovativ" økonomi.

Nye job til europæerne kan blandt andet opstå ved at rydde forhindringer af vejen for virksomheder, der vil gøre forretning i andre medlemslande samt at få færdigforhandlet handelsaftaler, fremgår det af regeringens temaoversigt.

Holland har også som mål, at de europæiske lønmodtagere skal beskyttes mere effektivt mod "udnyttelse og unfair konkurrence".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.