Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Høyre står til at blive Norges største parti for første gang i næsten 100 år

Måling tyder på krise for Arbeiderpartiets leder, Jonas Gahr Støre, kun to uger før Norges stortingsvalg.

Statsminister og Høyre-leder Erna Solberg er overrasket over meningsmålingerne.
Statsminister og Høyre-leder Erna Solberg er overrasket over meningsmålingerne.

En ny meningsmåling fra NRK i Norge, der holder stortingsvalg om mindre end to uger, viser, at Høyre er større end Arbeiderpartiet. Målingen tyder på et borgerligt flertal.

Hvis NRK-målingen holder så står Høyre til for første gang i næsten 100 år at blive det største parti i Stortinget.

Målingen tyder på, at en krise for Arbeiderpartiets leder, Jonas Gahr Støre, bliver stadigt dybere. På kun en uge er hans parti gået 4,6 procentpoint tilbage til en opbakning på 24,4 procent, viser Norstats partibarometer for NRK.

På samme uge er Høyre gået kraftigt frem til 25,7 procent.

»Jeg havde ikke troet, at vi er størst,« siger statsminister og Høyre-leder Erna Solberg til NRK.

De to partier Høyre og Fremskrittspartiet indgår i Solbergs borgerlige regering.

Partiet Venstre, der i Danmark har De Radikale og Venstre som søsterpartier, står kun til at få 3,3 procent af stemmerne, mens Fremskrittspartiet står til at få 15,0 (+0,8).

Kristelig Folkeparti eller Kristendemokraterne står til at få seks procent (+0,9).

Ifølge NRK har Høyre ikke været større end Arbeiderpartiet ved et stortingsvalg siden 1924.

Miljøpartiet De Grønne (MDG) og Sosialistisk Venstreparti, der har Socialistisk Folkeparti som søsterparti, er begge over spærregrænsen i målingen.

Senterpartiet, der også har Venstre og De Radikale som søsterpartier, går også frem og står til at få 10,6 procent af stemmerne.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.