Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Portræt

Højreleder giver magten til modpol

Indædt modstand mod internationale sparekrav fik mandag højrelederen Panos Kammenos til at give magten til den græske venstrefløj.

De Uafhængige Grækeres leder, Panos Kammenos, træder ud på gaden fra Syrizas hovedkvarter i Athen efter mandagens møde med Alexis Tsipras, hvor de to partiledere blev enige om at danne en regeringskoalition og ikke mindst en fælles front mod EUs sparekrav.
De Uafhængige Grækeres leder, Panos Kammenos, træder ud på gaden fra Syrizas hovedkvarter i Athen efter mandagens møde med Alexis Tsipras, hvor de to partiledere blev enige om at danne en regeringskoalition og ikke mindst en fælles front mod EUs sparekrav.

LONDON: I den netop overståede valgkamp spillede Panos Kammenos kun en birolle, men det var ham, der fik lov at cementere det historiske, politiske skifte i Grækenland.

»Jeg ønsker kun at sige helt enkelt, at fra dette øjeblik er der en regering,« lød det efter mødet, hvor han indgik den politiske aftale med Syriza.

Partileder Kammenos synes at have en altoverskyggende grund til, at han mandag gav magten til sin modpol fra venstrefløjen.

»Vi vil aldrig gå som tiggere på vore knæ til Merkel. Det græske folk kæmper sammen for at genskabe national suverænitet og værdighed,« erklærede Kammenos ifølge Daily Telegraph i sin valgkamp.

I spidsen for det højrenationalistiske parti »Anel« — De Uafhængige Grækere — har den tidligere viceminister for Grækenlands vigtige handelsflåde tordnet mod, at de internationale finanspakker ikke har hjulpet Grækenland, men at EU og IMF har brugt landet som »forsøgsdyr« i »eksperimenter« for at imødegå Europas finansielle krise.

Den 49-årige Kammenos brød ud af det tidligere borgerlige regeringsparti Nyt Demokrati i 2012 og tog andre partifæller med sig. Siden har partiet forsøgt at bygge en platform på borgerlig politik og blandt andet en kritisk udlændingepolitik og modstand mod et multikulturelt samfund. Partiet har tætte forbindelser til den græsk-ortodokse kirke. Punkter, hvor partiet markant adskiller sig fra Syriza-partneren.

Med hensyn til EU ønsker den økonomiuddannede Kammenos, at Grækenland forbliver medlem men på »ligeværdige« vilkår, hvor medlemslandene fastholder deres »nationale status og værdighed«.

Anel fik et skuffende valgresultat ved søndagens valg med kun 4,75 procent af stemmerne. Med 13 mandater i det nye parlament er det dog nok til, at Kammenos kan tilbyde Syriza-lederen Alexis Tsipras en pæn margen for at bibeholde sit absolutte flertal. Næste skridt for Kammenos kan blive at forsøge at udkonkurrere det gennem mange år altdominerende parti hos de borgerlige grækere, Nyt Demokrati.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.