Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjort om nyt forsvarsforlig: Vi kigger på hele spektret

Alt fra missilforsvar til sonarsystemer til at opdage ubåde er i spil, når et nyt forsvarsforlig med flere penge og et stærkt fokus på Østersøen skal forhandles til efteråret, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). USAs forsvarsminister, James Mattis, slår fast, at Rusland skal bevise, at landet er til at stole på, før en normalisering af forholdet til Rusland kan komme på tale.

Claus Hjort Frederiksen sammen med USAs forsvarsminister James Mattis til ministermøde i Bruxelles torsdag 16. februar.
Claus Hjort Frederiksen sammen med USAs forsvarsminister James Mattis til ministermøde i Bruxelles torsdag 16. februar.

Det er det helt store gennemsyn, der er sat gang i, før et nyt dansk femårigt forsvarsforlig med flere penge til forsvaret skal forhandles på plads til efteråret.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortæller under NATO-mødet i Bruxelles, at der både kigges på et forsvar mod missiler fra den russiske Kaliningrad-enklave og på sonarsystemer, der skal opdage ubåde i dansk farvand, ligesom flytning af landtropper kan komme i spil for at sikre et stærkere forsvar af Østersøen.

»Det er hele spektret, der bliver set på. Der bliver set på muligheden for at flytte landtropper, der bliver set på, hvordan man med sonarer kan prøve at finde ubåde eller registrere ubådsaktivitet, og så overvejes det jo at udstyre de danske fregatter med nogle missiler, som udelukkende skal bruges til forsvaret af vores nærområde. Så det er over hele spektret,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Netop nu er forsvaret i gang med at kigge på, hvad der er brug for. Både i forhold til forsvar af Østersøen og i forhold til, hvad NATO har af ønsker til fremtidens danske forsvar. Udover et muligt missilforsvar til dansk territorium, er der også lagt op til, at en eller flere af fregatterne skal have missilradarudstyr, så de kan bruges i NATOs missilforsvar, der ikke er indrettet på missiler fra Rusland, men på missiltrusler fra Mellemøsten.

»Nu afventer jeg at få forsvarets militærfaglige indstilling til, hvad vi skal gøre i de kommende år. NATO har nogle ønsker, og det er det, man sidder og arbejder med, og så må vi tage diskussionen derfra,« siger forsvarsministeren.

Onsdag sagde Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, til DR, at et missilforsvar rettet mod missiler fra Kaliningrad er en ting, som partiet gerne vil se på at finde penge til i et nyt forsvarsforlig. Claus Hjort Frederiksen siger, at det er »et af de elementer, som vil være højt på dagsordenen.«

USA: Rusland skal bevise, at man kan stole på dem

Han siger også, at USAs nye forsvarsminister, James Mattis, på NATO-mødet onsdag og torsdag har fejet enhver tvivl af bordet i forhold til politikken over for Rusland.

»Jeg opfatter det som en forsikring til os om, at målene over for Rusland er de samme. Vi skal forhandle med dem ud fra en styrkeposition. Ukraine har været drøftet meget, og der er en erkendelse af, at der skal vi stå fast. Jeg betragter lidt det her møde som et lettelsens suk, efter hvad vi har hørt og læst om. Nu har vi for første gang fået en autoritativ udlægning af den amerikanske politik, og den virker beroligende,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Og James Mattis lægger da heller ikke skjul på, at Rusland er langt fra at opføre sig som et land, som man kan stole på og samarbejde med. Derfor udestår der et stort arbejde fra Ruslands side, hvis landet vil normalisere forholdet til NATO og USA.

»Pointen er, at Rusland må leve op til folkeretten, ligesom alle andre modne nationer på denne planet gør. Vi kan tale sammen politisk, men vi er ikke i en position, hvor vi kan samarbejde militært. Rusland skal bevise sig selv først og leve op til sine forpligtelser i aftalerne mellem NATO og Rusland,« sagde James Mattis på sit første pressemøde som amerikansk forsvarsminister i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles torsdag eftermiddag.

Direkte adspurgt, om russerne blandede sig i det amerikanske valg, er meldingen fra Mattis også ganske direkte:

»Der er meget lidt tvivl om, at de enten har blandet sig eller har forsøgt at blande sig i en række demokratiske valg.«

Mattis gjorde det også klart, at budskabet om at de europæiske lande skal øge forsvarsudgifterne og bære en større del af byrden for det kollektive forsvar blev så godt modtaget, at han er »meget optimistisk« og »sikker på«, at det ikke bliver nødvendigt at »moderere« det amerikanske engagement i Europa. USAs forpligtelse på den kollektive forsvarsed i NATO er »klippefast,« slog han fast.

Hårde forhandlinger om dansk forsvarsforlig i vente

Claus Hjort Frederiksen afventer den militærfaglige vurdering af det danske forsvars behov i en situation med et ændret trusselsbillede i østersøregionen, før regeringen ca. den 1. oktober vil komme med sit udspil, før forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig for perioden 2018 til 2022 sættes i gang.

Før det vil regeringen ikke sætte tal på, hvor mange flere penge der bør bruges ekstra på forsvaret i det nye forsvarsforlig, men et missilforsvar mod russiske missiler vil være en udgift i milliardklassen.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, afviste torsdag over for DR, at Dansk Folkeparti kan støtte et forslag om at bevæbne de danske fregatter med missiler som et svar på Ruslands missiler i enklaven Kaliningrad, der kan nå Danmark.

Socialdemokratiet har foreslået et sådant missilforsvar, men vil til gengæld ikke være med til at hæve forsvarsudgifterne alene, fordi NATO og USA kræver det.

Der er dermed lagt op til nogle vanskelige forhandlinger til efteråret, fordi det er i milliarder, at de øgede forsvarsudgifter skal tælles, hvis Danmark skal bevæge sig mod målet om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret i 2024 mod de 1,17 procent, som Danmark ifølge NATOs seneste opgørelse brugte på forsvaret i 2016.

Det danske forsvarsbudget for 2016 lød på 20,6 milliarder kroner, men i NATOs opgørelse, der medtager tjenestemandspensioner og flere andre udgifter, er det opgjort til 23,7 milliarder kroner, svarende til 1,17 procent af BNP. Hvis Danmark skulle have brugt to procent af BNP sidste år, skulle forsvarsbudgettet i stedet have været på hele 40,8 milliarder kroner. I år løftes forsvarsbudgettet til 21,3 milliarder kroner i den officielle danske opgørelse.

James Mattis gjorde det soleklart på NATO-mødet, at hvert land inden årsskiftet skal komme med en klar plan for, hvordan man vil nå de to procent senest i 2024. Et krav, som Claus Hjort Frederiksen kalder »rimeligt,« selv om det er udelukket, at Danmark når op på de to procent i det nye forsvarsforlig, som løber til udgangen af 2022.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.