Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hjælpeorganisationer drosler ned i Grækenland

EU-aftale om at returnere flygtninge til Tyrkiet får flere organisationer til at neddrosle hjælp i Grækenland.

Et barn varmer sig ved et bål i en lejr ved den græsk-makedonske grænse nær Idonemi 27. marts.
Et barn varmer sig ved et bål i en lejr ved den græsk-makedonske grænse nær Idonemi 27. marts.

EUs aftale med den tyrkiske regering om at tilbagesende flygtninge, der har brugt Tyrkiet som transitland for at nå frem til Grækenland, får nu en række humanitære organisationer til at trække sig fra dele af nødhjælpsindsatsen.

Ifølge Berlingske gælder det blandt andre Dansk Flygtningehjælp, UNHCR, Save the Children (Red Barnet) og Læger uden Grænser.

Siden december sidste år har Dansk Flygtningehjælp bistået de græske myndigheder med at sikre ordentlige modtageforhold i flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos.

Men efter EU's aftale med Tyrkiet om at returnere flygtninge til Tyrkiet har Dansk Flygtningehjælp droslet ned i Grækenland, skriver Berlingske.

- Som konsekvens af ændringer i forholdene i Moria-registreringscentret har vi valgt at indstille en del af vores arbejde i Moria.

- Vi yder dog fortsat hjælp til de svageste ny­ankomne, som har brug for særlig støtte. Det arbejde bliver udført i koordination med UNHCR (FN's Flygtningehøjkommissariat, red.), siger international chef i Dansk Flygtningehjælp Ann Mary Olsen til Berlingske.

Hidtil har modtagelejrene, hvor flygtningene og migranterne registreres efter ankomsten til de græske øer, været åbne.

Men efter at EU-aftalen med Tyrkiet trådte i kraft for en uge siden, er lejrene ifølge Berlingske blevet lukket af høje pigtrådshegn, og kampklædte betjente ved indgangen lukker ingen ud.

Læger uden Grænser fortsætter med at tilbyde lægehjælp fra mobile klinikker til de flygtninge og migranter, der befinder sig uden for de græske og EU-støttede, lukkede lejre. Men aktiviteterne i lejren Moria på Lesbos er blevet indstillet.

Marie Elisabeth Ingres, der er leder af Læger uden Grænser i Grækenland, siger til avisen, at beslutningen har været ekstremt vanskelig, men at man ved at fortsætte indsatsen ville komme til at medvirke til et system, som både er "uretfærdigt og inhumant".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.